|
Esbjerg fiskernes formand er bekymret for
erhvervets fremtid..
Erhvervet kan ikke holde til at der beskæres yderligere, lyder formanden
nødråb. I den virkelige verden cykler vore kvoter fortsat op og ned,
desværre mest ned. Og når det går nedad, sker det ofte i ryk, som ligger
over 15% pr. år. Modsat når udviklingen er positiv; så kan kvoten alligevel
ikke øges i fuldt omfang, på grund af forsigtigheds principper. ”Hvem tør
låne et erhverv penge under sådanne betingelser?” spørger Jesper Juul
Larsen, der mener at forholdene hæmmer udviklingen og presser den
landbaserede industri.
Erhvervet
udsættes desuden fortsat for kvotebegrænsninger, der ikke baserer sig på
faktuel viden. ICES - Internationale Havundersøgelses Råds anbefaling for
fiskeriet efter brisling i Nordsøen er et friskt eksempel herpå.
Anbefalingen lyder, at kvoten for 2009 nedsættes med 20.000 tons, men der
foreligger, ifølge Jesper Juul Larsen, ikke faktuel viden, der underbygger
behovet for en kvotereduktion.
Ifølge Jesper Juul Larsen er den biologiske rådgivning generelt ikke særlig
sikker, og i for stort omfang knyttet op mod forsigtighedsprincippet. Han
håber på politisk bevågenhed og, at der ad den vej skabes mulighed for
stabilitet og efterfølgende udvikling.
”Det er nødvendigt, hvis der forsvinder flere skibe, forsvinder den
landbaserede industri også” slutter Esbjerg fiskernes formand. |