|
Kommissionen godkendte i dag et dokument fra Joe Borg, kommissær med
ansvar for maritime anliggender og fiskeri, som indeholder en analyse af den
fælles fiskeripolitiks stærke og svage sider efter reformen i 2002.
Kommissærerne var enige om, at reformpakken fra 2002 havde gjort meget for
at forbedre EU's fiskeriforvaltning, men at der stadig bestod en række
udfordringer. Kortsigtede beslutninger kombineret med uansvarlig adfærd i
nogle dele af erhvervet er fortsat med til at straffe de fiskere, der
handler til det fælles bedste. Resultatet er en ond cirkel, der har skadet
både den økologiske balance i vores have og erhvervets rentabilitet.
Kommissionen foreslår derfor, at der straks iværksættes en gennemgribende
evaluering af den fælles fiskeripolitik for at bane vejen for en omfattende
reform af den europæiske fiskeriforvaltnings institutionelle rammer. |
|
Kommissær Joe Borg sagde: "Der findes ikke noget alternativ til den
fælles fiskeripolitik, når det gælder om at forvalte den mobile
internationale ressource, som vores fiskeri er afhængigt af. Sådan som
den fælles fiskeripolitik ser ud for øjeblikket, tilskynder den dog ikke
til ansvarlig adfærd, hverken fra fiskernes eller politikernes side. De
forvaltningsværktøjer, vi bruger, belønner en snæversynet, kortsigtet
beslutningstagning, der nu har undergravet vores fiskeris bæredygtighed.
Det vil tage tid at stille en komplet diagnose af, hvilke ændringer der
skal foretages, og udarbejde en handlingsplan, og vi bliver nødt til at
inddrage alle interesserede parter fuldstændigt i processen. Derfor har
jeg foreslået, at vi straks iværksætter en komplet evaluering af
2002-reformen." Joe Borg gjorde opmærksom på en række reelle
resultater, der er opnået i forbindelse med reformen i 2002, herunder
større troværdighed og mere åbenhed om det videnskabelige grundlag for
politikken, bedre dialog med de interesserede parter, indførelse af
langsigtede forvaltningsplaner for et betydeligt antal bestande og
nylige forholdsregler for at afværge og komme ulovligt fiskeri til livs
og reducere udsmid.
Trods de mange positive tiltag er der hele tiden hindringer, der må
ryddes af vejen, for at opnå et virkeligt bæredygtigt fiskeri i EU's
farvande. I den forbindelse kan nævnes:
- EU-flådens overkapacitet: for øjeblikket er flåden i stand til at
fange to til tre gange det maksimalt bæredygtige udbytte
- fiskerne skal gøres ansvarlige og stilles til regnskab for, at en
ressource, der tilhører alle, udnyttes bæredygtigt
- økologisk bæredygtighed skal som mål rangere højere end økonomisk
og social bæredygtighed, fordi økologisk bæredygtighed er
forudsætningen for både økonomisk og social bæredygtighed
- i beslutningsprocessen skal der være en tydeligere rangorden
mellem principper og iværksættelse for at forenkle reguleringen på
EU-plan og så vidt muligt fremme regionale forvaltningsløsninger
- den fælles fiskeripolitik skal bringes i overensstemmelse med
havstrategidirektivet, der for nylig trådte i kraft, og som forpligter
medlemsstaterne til senest i 2020 at sikre god miljøtilstand i de
have, som hører under deres jurisdiktion
- EU har brug for en fælles tilgang til fiskeriforvaltningen, der
ikke blot omfatter fangst- og akvakultursektoren, men også erhvervets
virksomhed på land og markedsdimensioner, og som er i tråd med EU's
nye integrerede havpolitik og dens fokus på bæredygtig vækst i
kystområderne.
Kommissionen vil nu iværksætte en analyse- og høringsfase, der kommer
til at danne grundlaget for den kommende reformproces. Spørgsmålet vil
på basis af et diagnosedokument og forskellige alternative
løsningsforslag blive drøftet med fiskeriministrene i forbindelse med
deres rådsmøde den 29. september. Hvis Det Europæiske Råd i december
2008 opfordrer Kommissionen til at begynde at arbejde på reformen af den
fælles fiskeripolitik som led i sine konklusioner vedrørende
havpolitikken, vil Kommissionen fremlægge et komplet oplæg i begyndelsen
af 2009 for at skabe grundlag for en bred drøftelse med medlemsstaterne
og de involverede parter.
Den fælles fiskeripolitik blev officielt oprettet i 1983 og er siden
da blevet revideret hvert tiende år. Den seneste reform blev vedtaget i
2002, og politikken skal tages op til fornyet overvejelse senest i 2012.
|
