Den
nye HG 139 NICOLINE er efter overtagelsen blevet gennemrenoveret og
ombygget til rejetrawler. Der er blevet installeret nyt rejefabrik
ombord på NICOLINE, der lander både rå og søkogte rejer.
De rå rejer
afsættes til Launis Fiskekonserves, mens de søkogte rejer afsættes til
en række forskellige producenter. I forbindelse med renoveringen har HG
139 NICOLINE fået installeret en del ny elektronik. Især navigations- og
fiskesøgningsudstyret er blevet fornyet for at øge effektiviteten ombord
på skibet.
”Det var den nye politik inden for fiskeriet, som fik mig til at lægge
arbejdsgrundlaget om. Da det nye FKA-kvotesystem kom, solgte jeg mit
gamle skib, der blev brugt til konsumfiskeri og i perioder til
rejefiskeri. Jeg har købt det nye skib og lagt fangstgrundlaget om,
fordi jeg tror på, at der er bedre forretning i rejefiskeriet end i
konsumfiskeriet”, - siger Peter Hejlesen
Fiskeriet med HG 139 NICOLINE, foregår i Skagerrak og på Norske kanten,
og rejerne landes i Hirtshals Havn
Peter Hejlesen er eneste skipper ombord på fartøjet, hvis besætning i
øjeblikket består af 4 mand, fartøjet har kvote nok til at fiske året
rundt og af denne grund søger Peter Hejlesen derfor en skipper, som kan
afløse ham.
|