|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Ensilering af fiskeindvolde til søs en succes
|
|
|
|
Projekt fra Teknologisk Institut giver fiskerne en supplerende
indtægtskilde |
|
|
|
|
Forsøget med ensilering af indvolde til søs, som Teknologisk Institut
ved Nordsøen Forskerpark i Hirtshals afviklede hen over sommeren, er
afsluttet og afrapporteret.
- Vi har med projektet dokumenteret, at det er muligt at fremstille
ensilage af høj kvalitet af fiskeind-volde om bord på fiskefartøjer,
siger den ansvarlige for projektet, Poul Ole Nielsen, Teknologisk
Insti-tut.
Baggrunden for projektet er at nyttiggøre og kapitalisere de 14.000 ton
indvolde, danske fiskere skøns-mæssigt smider udenbords hvert år, når de
renser fisk på havet.
Ensilagen indeholder blandt andet olie og proteiner. Minkfoderindustrien
er interesseret i proteinerne, men har mindre brug for olien. Den er
fiskemelsindustrien til gengæld interesseret i.
Projektet har set på tre typer fartøjer og for hver af dem beregnet den
årlige fortjeneste ved fremstilling af ensilage til søs: Mindre garnbåde:
2.730 kr. Mellemstore konsumtrawlere: 11.875 kr. Store konsum-trawlere:
176.594 kr.
Ensilering allerede en realitet
Udstrakt ensilering af fiskeindvolde på danske fiskerfartøjer kan lyde
fremtidsagtigt, men Poul Ole Nielsen oplyser, at der allerede er
konkrete tiltag på vej i kølvandet på ensileringsprojektet.
- HG 306 ”Tobis”, der er en større trawler med planlagt filetproduktion,
er under bygning og vil allere-de fra starten være udstyret med
ensileringsanlæg og tanke til opbevaring af 20 ton ensilage, siger han.
- Vi har desuden været i dialog med et projekt på Færøerne omkring
ensilering af indvolde fra 15 traw-lere. Projektet har stået på i flere
år, men er løbet ind i problemer og gået i stå. Med erfaringerne fra
dette projekt og indkøb af nyt udstyr er det skudt i gang igen.
Det er Poul Ole Nielsens opfattelse, at det bør gøres økonomisk mere
fordelagtigt for den enkelte fisker at ensilere til søs, enten ved en
højere pris eller ved at yde støtte til at bringe ensilagen i land. Der
skal desuden ske tilpasning af en række regler, der i dag lægger sig
hindrende i vejen for en kommerciel ud-nyttelse af ensilagen.
|
|

Poul Ole Nielsen ved et pilotanlæg til ensilering af fiskeindvoldene om
bord
|
|
FiskerForum - 26. december 2008 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|