|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Klar til isen
|
|
|
|
13 mand arbejder året rundt på Søværnets tre isbrydere i Frederikshavn.
De holder skibene i beredskab til at rykke ud, når havet fryser til is. |
|
|
|
|
Besætningerne på isbryderne venter hvert år med spænding på vinteren.
For måske netop i den kommende vinter, vil farvandene omkring Danmark
fryse til is.
”Vi jubler, når der kommer is. Vi vil gerne ud at vise vores
berettigelse og vise, at vi har passet ordentlig på skibet. Det er vores
faglige stolthed”, siger maskinchef på ISBJØRN, Henrik Nielsen. Der er
dog langt mellem isvintrene i Danmark, og Henrik Nielsen forudser, at
isbryderne nok heller ikke i år får lejlighed til at vise, hvad de duer
til.
|
Klar til udrykning
Søværnets tre isbrydere, ISBJØRN, DANBJØRN og THORBJØRN, beskæftiger
hele året 13 mand.
”Vi
er vedligeholdelsesbesætningen. Når isbryderne sejler, er der en ekstra
besætning på 25 mand på hvert skib. Det er blandt andre personel fra de
enheder, der ikke er aktive om vinteren. I år er det for eksempel fra
GRIBBEN og SØLØVEN”, forklarer Henrik Nielsen.
Isbryderne er et beredskab ligesom brandbilerne. De rykker ud, når isen
er så tyk, at almindelige skibe ikke kan sejle. De er en forsikring mod,
at landet ikke går i stå, selv om farvandene fryser til. Fra 15.
december og til udgangen af marts er isbryderne på isvarsel. Det
betyder, at enhederne skal være klar til at rykke ud i løbet af 48
timer.
”Vi skal bruge 48 timer til at gøre os klar til sejlads. Vi skal have
proviant, olie og besætning om bord. Det kræver en utrolig logistik. Vi
kan ikke til stadighed have i olie tanken, for den bliver dårlig af at
ligge for længe”, siger han.
Fryser på en nat
”Isen skal have en tykkelse på 10-15 centimeter eller derover, før vi
går i aktion. Der skal mange faktorer til, før der bliver dannet is. Men
når det så først fryser, kan det lukke til med is i løbet af en nat”,
siger maskinchefen på ISBJØRN.
Isbrydernes stævn er forstærket med 32 millimeter stålplader. Det er
over dobbelt så meget, som på almindelige skibe. Forstærkningen gør
isbryderne i stand til at sejle gennem is af en meters tykkelse, uden at
sænke farten.
Selv om der ikke har været isvinter i Danmark i de seneste 12 år, har
der alligevel været brug for de danske isbrydere. Da vandet i Den
Baltiske Bugt frøs til is i 2006, stak DANBJØRN over Østersøen og hjalp
svenskerne. Dengang var isen mellem halvanden og to meter tyk.
Af økonomiske årsager sejler isbryderne hverken øvelser eller andre
opgaver i årets løb.
”Vi sejler ikke bare for sjov. Det er for dyrt. DANBJØRN og ISBJØRN er
begge over 40 år. Det er store og tunge skibe, der sluger også meget
brændstof”, siger ISBJØRNs maskinchef.
|
|
 |
|
|
|
Foto: Søværnet |
|
|
|
FiskerForum - 26. december 2008 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|