|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Hårdt vejr og havarier sætter sit præg på Hirtshals Havns regnskab – men
havnen ser fremad
|
|
|
|
2007 har været et udfordrende år for Hirtshals Havn, hvor havnen trods
havarier hos færgerederier og ekstraordinær oprensning har præsteret en
omsætning på 54,3 mio. kr. Havnen har på baggrund heraf realiseret et
regnskabsresultat på 5,1 mio. kr. |
|
|
|
|
|
Resultatet betegnes som tilfredsstillende, når en
række uheldige og omkostningskrævende omstændigheder hen over 2007 tages
i betragtning.
Havnens fortsatte fokusering på udvikling og vækst er
ikke påvirket af de forbigående forhold, der har kendetegnet 2007, og
havnen fastholder således gennemførelsen af investeringsprogrammet på
100 mio. kr. over perioden 2007 – 2009. Investeringsprogrammet skal være
med til at befæste Hirtshals Havns position som et betydende
logistikcenter for såvel transport som
fiskeri, og som et innovativt
erhvervsområde geares havnen til fremtidens
udfordringer.
Såvel
omsætning som resultat er direkte påvirket af havarier hos nogle af
havnens væsentligste samarbejdspartnere. Havarierne har betydet
længerevarende indstilling af enkelte ruter på havnen med en direkte
omsætningsnedgang til følge. Regnskabsåret er således kendetegnet ved at
de forudgående års vækst
har været afløst af en forbigående nedgang.
Oprensningsbehovet i havnens indsejlingssektor har i
2007 været historisk stort. Havnen har i 2007 oprenset 637.000
kubikmeter sand – den største mængde på et år, hvilket har betydet en
merudgift på 5 mio. kr. Oprensningen foretages for at sikre vanddybden i
indsejlingen til havnen, så færgerne og
de største fiskefartøjer kan
besejle havnen uden problemer.
Konsumfiskeriet har fortsat en central placering i
Hirtshals Havns strategiske målsætninger for
udvikling og vækst, hvilket udviklingen også bevidner.
Værdien af den konsumfisk, der
landes i Hirtshals er vokset med 18,7 % fra 246
mio. kr. i 2006 til 292 mio. kr. i 2007. For at styrke udviklingen
i konsumfiskeriet, indledte
havnen i 2007 et samarbejde med aktørerne i
konsumsektoren om et pilotprojekt, der skal styrke værdiskabelsen gennem
fokusering på kvalitet.
Hirtshals Havns 100 mio. kr. store
investeringsprogram omfatter:
• Udbyggede færgelejer og en gennemgribende omlægning
af vejnettet på den centrale del af havnen, giver en flerdobling af
kapaciteten i færge terminalen.
• Infrastrukturen på Hirtshals Transport Center, hvor
anlægsarbejderne tog fart i slutningen af 2007.
Første etape forventes færdig mod slutningen af
2008.
• Større vanddybde i Østbassin 1, som endnu et
vigtigt skridt i virkeliggørelsen af Center for Pelagisk fisk, der
tilbyder den pelagiske flåde de bedst mulige
forhold ved losning af sild og makrel til forædlingsindustrien.
I forbindelse med præsentationen af Hirtshals Havns
regnskab for 2007 udtaler bestyrelsesformand Knud Størup: "Hirtshals
Havn har i 2007 haft nogle
særlige udfordringer på såvel indtægts-som
udgiftssiden, men med en fornuftig styring af
havnens drift gennem hele året, har det været muligt for havnen at
gennemføre de planlagte strategiske investeringer – og det er vigtigt
for havnen at fastholde det fremadrettede sigte, og ikke lade et enkelt
år med nogle særlige udfordringer overskygge de muligheder der ligger i
fremtiden". |
|
|
|
FiskerForum - 27. marts 2008 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|