Fra 2010 skal skibe med en længde på mere end 24 m. benytte e-log bog.
Derfor holder Fiskeridirektoratet nu informationsmøder rundt om i landet.
Den kendte logbog, som fiskerne skal aflevere med oplysninger om fiskeriet
efter hver fangstrejse, er på vej ud og erstattes snart af en elektronisk
udgave.
Udfasningen starter hos de største fartøjer der, fra årsskiftet, skal have
implementeret den elektroniske udgave. Fra 2011 skal alle fartøjer i
kategorien15-24 m også føre e-log bog, og må dermed kvitte den tro
følgesvend.
Første skridt i retning mod den papirløse udgave, kan for mange af de
berørte fiskere være at deltage i et af de informationsmøder, som
Fiskeridirektoratet indbyder til.
Møderne afholdes :
| Nordsøen Forskerpark, Hirtshals |
fredag d. 20.marts 2009 |
kl. 10.00 |
| Auktionscentret, Thyborøn |
fredag d. 27.marts 2009 |
kl. 10.00 |
| Fiskeridirektoratet, København |
fredag d. 17.april 2009 |
kl. 10.00 |
På møderne vil souschef Gert Kalle Thostrup fra Fiskeridirektoratets IT
sektion, informere om det praktiske forløb i forbindelse med opsætning af
programmer og implementering af systemet. Derudover vil blive vist, hvordan
man kan arbejde med det elektroniske medie.
Dette års møder henvender sig til skippere på skibe af mere end 24 meters
længde. De øvrige fiskere har endnu et års frist før logbogen skal
udskiftes. |