|
2008 vil især blive husket for ekstremt høje brændstofpriser.
Mandag d. 23. marts afholdt Esbjerg Fiskeriforening generalforsamling.
Formanden Jesper Juul Larsen omtalte i beretningen sidste års
brændstofpriser på op til 5,42 kr/liter, som et ”mareridt”, der næsten kunne
trække økonomien ud at et hvert fiskeri regnskab. – ”Olie priserne har for
nuværende stabiliseret sig på et mere fornuftigt leje, men nu ser det ud til
at finanskrisen også har ramt fiskeriet, idet priserne på konsum fisk er
faldet omkring 30% her i de det nye år”.
I den forbindelse opfordrede Jesper Juul Larsen til at støtte op om
Producentorganisationen ”PO’erne skal naturligvis spille en markant rolle i
fremtiden med at sikre, at medlemmernes fisk bliver leveret i den højeste
kvalitet og med den bedst mulige opbakning – både i form af
bæredygtighedsmærkning og i form af markedsføring”
Og netop bæredygtighed har i øjeblikket fiskernes interesse. Formanden
oplyste, at man er langt fremme i bestræbelserne for at kunne certificere
rejefiskeriet. Samtidig arbejder Danmarks Fiskeriforening for, at det
samlede fiskeri kan certificeres.
Formanden kommenterede også på en række fiskerier, herunder tobis og
rejefiskeriet:
”Tobissæsonen gik fint for det enkelte skib, og når der ikke er landet så
mange som tidligere, er det ikke på grund af mængden af fisk, men på grund
af at der er færre skibe tilbage” Jesper Juul Larsen konstaterede, at det
økonomiske resultatet blev ødelagt af de høje brændstofpriser, så
slutresultatet omtales som utilfredsstillende, i forhold til de fangede
mængder.
De Esbjerg kuttere der har specialiseret sig i fiskeri efter rejer, har til
gengæld haft et tilfredsstillende år, på trods af en svag start primo 2008
”Til alt held fik rejefiskerne exceptionelt gode priser for rejerne, så det
endelige resultat bliver, at rejefiskeriet tegner sig for et af de bedste år
nogensinde”.
Esbjerg Fiskeriforening har besluttet at slanke bestyrelsen med to personer,
så den fremover består af 8 personer. Ud trådte Lars Stenberg og Christian
Madsen. De øvrige medlemmer fortsætter endnu en periode. |