|
Danske fiskere straffes uens for samme
lovovertrædelse.
Det oplyste formanden Jesper Juul Larsen på den netop afholdte
generalforsamling i Esbjerg Fiskeriforening.
Den uens behandling opstår f.eks. når et skib får konstateret, at lasten
indeholdt for store mængder bifangst. Den efterfølgende straf lyder typisk
på et fiskeristop i en måned og derudover inddrager Direktoratet en 12. del
af alle skibets årsmængder.
”Det ville der i princippet ikke være noget forkert i, hvis der ikke var
forskel på skibenes årsmængde” sagde formanden i beretningen ”Jeg tror ikke
at der er 2 skibe, der har den samme årsmængde. Nogle har årsmængder, der
svarer til 1 mil.kr. mens andre har årsmængder, der svarer til 100 mil.kr.
Hvis man forestiller sig, at 2 skibe får konstateret nøjagtig den samme
forseelse, ville straffen de fik være vidt forskellige”
Formanden oplyste videre, at Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse har
nedsat en arbejdsgruppe, der samarbejder med Direktoratet for at belyse
problemstillingen. Men det er for nuværende ikke muligt at sige, hvad der er
kommet ud af disse møder. |