|
Med overdragelse 1. maj 2009 har fiskeskipper Jan Westeraa Mathiasen købt den 33 m. lange stålkutter HM 635 KARBAK fra
Klitmøller.
Det sker samtidig med der foretages et løbende generationsskifte indenfor
familien Mathiasen, idet faderen, Per Mathiasen, oplægger sit skib ”Ruth
Mathiasen” og sælger kW og tonnage, samt udlejer fiskerirettigheder til
sønnens nyinvestering.
Om det fremtidige arbejde fortæller Jan W. Mathiasen, at fiskeriet vil blive
koncentreret omkring rødspætter, rødtunger og hummer i Nordsøen og
Skagerrak. Skibet vil få en fast besætning på 3
personer med mulighed for at
supplere med en fiskeri elev. Hen ad vejen vil der blive vurderet på behovet
for evt. supplerende leje af fiskerirettigheder.
Hidtil har den 36 årige skipper fisket med Hvide Sande trawleren RI 566 ”Madsalune”,
hvor en stor del af tiden har været som skipper. I april måned skifter han
til ”KARBAK”, således han via en måneds praktisk arbejde får erfaring i
betjening af det nye skibs mekaniske og elektroniske udstyr. |