|
I Hanstholm ønsker man rationsfiskeriet afskaffet.
Det skal være et af virkemidlerne for yderligere nedbringelse af discard.
På Hanstholm Fiskeriforenings generalforsamling, der blev afholdt fredag d.
27.marts 2009, slog formanden Jan Hansen fast, at fiskeriets discard de
seneste år er reduceret væsentligt. Alligevel ønsker foreningen yderligere
tiltag. I 2009 arbejder man for, at der indføres kvoteflex på endnu flere
kvoter end vi har i dag.
”Dette vil medføre et mindre discard og vi vil arbejde for at alt fisk deles
ud”.
Sagde formanden i beretningen ”Dette vil indebære nedlæggelse af
rationsfiskeriet, idet rationsfiskeri kan være årsag til et øget discard,
hvis alt fisk kommer ind i en pulje og dermed vil blive billigere at leje”
”Derfor er jeg er nødt til at sige det igen og jeg vil blive ved med at sige
det indtil alle har taget det til sig. Ny regulering har medført en stor
reduktion i vores fiskefartøjer og det har gjort at fisketrykket er faldet
voldsomt, som følge heraf er dødeligheden og discarden blevet reduceret”.
Og henvendt til ministeren, embedsmænd m.fl., fortsatte formanden ”Men vores
minister, hendes embedsfolk og andre bliver ved med at tale om discard og
selektive redskaber. Vi fisker med selektive redskaber og vi udfører forsøg
med selektiv trawl, vi ønsker også at selekter undermålsfisk ud på bunden.
Vores ønske er, at være bæredygtige, men vi skal være opmærksomme på, at
alle erhverv har en omkostning for miljøet - også fiskeriet, vores opgave
er, at vi skal minimere det og befolkningen skal acceptere det. Men vi må
ikke glemme at fiskeriet er en økonomisk aktivitet” |