BoaTech
xx
Nordjyske Bank
xx

Triple Nine - Nyhedsbrev - April 2009

 

Adm. direktør Nils Chr. Jensen:

Yderligere energiafgifter vil være voldsomt belastende for den danske fiskemelsindustri

Den danske fiskemelsbranche er måske nok lille set i et globalt perspektiv, og der findes da også danske virksomheder, der skaber større eksportindtægter til Danmark, men 2 milliarder danske kroner betyder vel også noget i den danske husholdningsøkonomi.

Branchen beskæftiger over 300 mennesker - og ca. 5 gange så mange i fiskeriet, og dertil kommer så følgeindustrien til såvel kutterne som fabrikkerne.Yderligere energiafgifter vil være voldsomt belastende for den danske fiskemelsindustri

Produktionen foregår i Skagen, Hanstholm og Thyborøn, og alle steder er fabrikkerne blandt de største enkeltarbejdspladser i området.

Branchen har i årevis kæmpet på mange fronter og løst de udfordringer, der har været.

Faldende kvoter har betydet nedlukning af produktionskapacitet, og i dag har Danmark - i modsætning til vore konkurrenter i UK, Norge og Island - en produktionskapacitet, der svarer til antallet af fartøjer og de kvoter, Danmark tildeles.

Massive investeringer i bedre miljø og energibesparelser
Stigende miljøkrav har medført, at der gennem mange år er investeret tocifrede millionbeløb i miljørigtig og energibesparende teknologi, og de danske fabrikker er internationalt blandt de førende på dette felt.

Branchen tager miljøproblematikken alvorligt, og der er samlet set investeret over 250 millioner kr. på at fjerne dioxin fra produkterne for at sikre fødevaresikkerheden. Også på dette felt har vi i Danmark en førerposition.

Vil man udfase industrien?
Alt dette er Danmark nu ved at sætte over styr, hvis industrien skal betale sin del af de kommende skattelettelser ved indførelse af afgifter på energi og el.

For TripleNine - med udgangspunkt i tallene for energi og råvarer i 2008 - betyder det en ekstra regning på mere end 11 millioner kr., eller ca. 4 øre per kg råvare. Dertil kommer så en stigning i afgiften på udledning af spildevand, der svarer til ca. 1 øre per kg råvare. I alt ca. 15 millioner kr. årligt.

Vore konkurrenter i Skandinavien og Sydamerika har ikke disse udgifter, og da vi konkurrerer med disse globalt, kan vi ikke lægge afgiften over på prisen på vores varer.

Vi kan kun hente ekstraafgiften ét sted, og det er hos fiskerne, og de 5 øre per kg udgør med dagens afregningspriser mere end 5 % af fiskens værdi.

Fiskerne kæmper allerede nu med at overleve og har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, så 5 øre per kg mere eller mindre gør faktisk en forskel!

De, der har muligheden, kan jo så lande deres fisk uden for Danmark og dermed få en højere afregning.

Dette vil langsomt, men sikkert, udfase mulighederne for at drive en fiskemels- og olieproduktion i Danmark.

 

Ny produktionslinie klar til tiden

Etableringen af den nye produktionslinie i Thyborøn, der erstatter to af ældre dato, skrider frem efter planen.

Det fortæller driftsleder Lars Skøtt Nielsen.

De nye maskiner, der har stået på fabrikken i Esbjerg, vil være klar til drift lige omkring 1. april, siger Lars Skøtt Nielsen. - Her midt i marts er vi i færd med at udføre signaltest af el-udstyret.

Samtidig er produktionsfolkene ved at male alt det udstyr, der er sat op.

På kedelsiden har man netop færdiggjort vinterrenoveringen, hvor der i år er gjort ekstra meget for at tætne kulkedlerne for at få en bedre udnyttelse af energien

- Så lige så snart vi har fået fjernet det gamle produktionsudstyr og har fået ryddet op efter os, så er vi klar til at modtage den første tobis, forsikrer Lars Skøtt Nielsen.

 

Nogle ka’ li’ de store - og andre de små!

Igennem de seneste 3 år har TripleNine Fish været i kontakt med en lang række forskellige kunder i ind- og udland - lystfikserbutikker, zoologiske haver m.fl. - der har været interesseret i at købe virksomhedens produkter til brug som agn til sportsfiskere og dyrefoder.

- Fra begyndelsen havde vi et billede af, at markedet kun efterspørger de største tobis, der typisk er mere end 14 cm lange, siger direktør Ejgil Knudsen, TripleNine Fish. - Men hen ad vejen har vi fået stadig flere forespørgsler om levering af mindre tobis. Derfor forventer vi i år at komme i gang lidt tidligere med henblik på at producere tobis i størrelsen 8-12 cm.

Ejgil Knudsen forklarer, at man foran fryseanlægget har monteret en sorteringsmaskine, således at man har mulighed for at sortere den landede fisk efter størrelse med henblik på salg til forskellige markeder, der efterspørger forskellige størrelser fisk.

- Nu kan vi producere tobis i forskellige størrelser til de forskellige markeder, fortæller direktør Ejgil Knudsen.

 

Ekstern audit - uden problemer

Midt i marts blev der foretaget ekstern audit på fabrikken i Esbjerg.

- Det var Norske Veritas, der foretog en total gennemgang af alle systemer, og man var også rundt på virksomheden for ved selvsyn at konstatere, at alt var i orden, fortæller udviklingschef Hans Otto Sørensen.

- Og vi fik en rigtig god tilbagemelding, konstaterer han. - Der var kun nogle ganske få småting, vi lige skal have bragt i orden.

Rapporten fra Norske Veritas kan læses på TripleNine’s intranet.

Også en kunde-audit gik godt
Blot to dage før den eksterne audit havde TripleNine i Esbjerg og Thyborøn besøg af en stor norsk kunde, der foretog en omfattende audit af hele virksomheden.

- Den norske kunde interesserede sig specielt for, om vi har styr på sporbarhed og produktsikkerhed, fortæller Hans Otto Sørensen. - Og nordmændene var godt tilfredse med, hvad de så. Det betød også meget for dem, at vi har vore certificeringer i orden, herunder specielt at vi er GMP B1 certificeret.

- I øvrigt kan jeg oplyse, at vi i øjeblikket arbejder på at få vore råvarer IFFO-certificeret. Det, forventer vi, vil være på plads omkring 1. maj i år, slutter Hans Otto Sørensen.

 
 

FiskerForum - 31. Marts 2008

 
Landbobanken
xx
Triple Nine 999
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse