Skagen Skipperskole
xx
Vonin
xx
 

Eksport af dioxin forurenet fiskemel

 

Forunderlige verden. Nu tillader Plantedirektoratet eksport af dansk produceret fiskemel, hvor dioxinindholdet er så højt, at varen overstiger EU´s grænseværdier.

I en pressemeddelelse af 15. april 2009 skriver Plantedirektoratet:
Der er mulighed for salg af fiskemel med indhold af dioxin til tredjelande. Modtagerlandet skal have informationer om årsagen til, at produktet ikke er tilladt i EU. Tredjelands myndighed skal godkende importen og produktet skal lovligt kunne markedsføres i modtagerlandet i henhold til nationale regler.

Muligheden for at eksportere foder med indhold af for eksempel dioxin gives i Forordning 178/2002. Betingelserne er, at foderet overholder lovgivningen i modtagerlandet, og at foderet ikke er farligt. Myndigheden i modtagerlandet skal godkende denne import og skal være fuldt informeret om, hvorfor det er ulovligt på EU plan. Grænseværdier for dioxin i foder er fastsat i Direktiv 2002/32.

Vurderingen af om foderet er farligt afhænger af en række faktorer, som varierer fra land til land, herunder det samlede indtag. Således kan et højt indhold set med europæiske øjne synes lavt set med tredjelands øjne. Som parallel kan man indenfor det europæiske fællesskab også have højere nationale grænseværdier, hvis de er begrundet og fundet sundhedsmæssigt acceptable.

På denne baggrund kan det ved en bilateral aftale tillades, at eksportere fiskemel med et højere indhold af dioxin end tilladt i EU til tredjelande. Aftalen betinges dog af, at produktet kan markedsføres lovligt i modtagerlandet i henhold til nationale regler.

 

Kilde: Plantedirektoratet

 

FiskerForum - 16. April 2009

 
Eos Shipbroker
xx
Trawl Camera
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse