Triple Nine - Nyhedsbrev - Juni 2009

Mange, store tobis

Tobisbestanden har det godt i Nordsøen, og der forventes en god sæson med fangst af fisk af meget høj kvalitet.

- Og det meget positive er, at der findes tobis på alle de store, gamle pladser, siger TripleNine’s bestyrelsesformand, Erik Bonde Pedersen. - Det giver en god spredning i fiskeriet.

Han tilføjer, at det oven i købet er meget store fisk af fin kvalitet. De har et større olieindhold og giver et større tørstofudbytte, end man har været vant til på denne tid af året.

- Der er også langt færre 1-årige tobis i lasterne, og fiskene er væsentligt større, end tidligere, konstaterer Erik Bonde Pedersen.

Positivt
- Så tobisbestanden har det rigtig godt, og det dokumenterer, at der er føde nok til tobiserne i Nordsøen, siger Erik Bonde Pedersen, der på den baggrund er meget optimistisk både med hensyn til dette års og fremtidens fiskeri.

Et af de forhold, der iflg. formanden er med til at veje ned på den positive vægtskål, er også de lave brændstofpriser, der nu ligger på omkring 2,30 kroner mod ca. 5,50 kroner sidste år.

Negativt
På den negative vægtskål finder man til gengæld langt lavere afregningspriser specielt for fiskeolie, der i forhold til sidste år er faldet fra ca. 9 kr. pr. kilo til nu ca. 3 kroner.

Det skyldes blandt andet, at man i Chile har haft sygdom i sine opdrættede laks, således at foderindustrien ikke som vanligt kan aftage hele den hjemlige produktion af fiskeolie. Derfor er Chile nu på markedet med deres olie i Europa, hvilket naturligvis presser priserne.

- Alt i alt er jeg optimistisk med hensyn til tobisfiskeriet både i år og fremover, siger Erik Bonde Pedersen.

Optimistisk
- Men alt i alt er jeg altså optimistisk med hensyn til tobisfiskeriet, fastslår formanden, der da også er overbevist om, at den endelige tobiskvote i Nordsøen sættes til 400.000 tons, som alle eksperter anbefaler, og sådan som den oprindelige udmelding også lød.

- Sådan bliver det, hvis der da overhovedet findes fornuft i denne verden, tilføjer han.

Tilfredsstillende
Formanden oplyser, at der i april og indtil midten af maj er landet ca. 56.000 tons tobis af høj kvalitet til TripleNine’s fabrik i Thyborøn, og det finder han absolut tilfredsstillende.

- Det er også særdeles positivt, at den opgraderede produktionslinie i Thyborøn kører rigtig godt på fuld kapacitet, hvilket jo også har betydet, at vi ikke har haft behov for at videredirigere råvarer til andre fabrikker, slutter Erik Bonde Pedersen.

Så store er de tobiser, der landes i øjeblikket.

Dioxin-Laks og Dioxin-Fiskemel?

Adm. direktør Nils Chr. Jensen skriver:

Overskriften er måske lidt kryptisk, men dækker over det faktum, at man fra Danmark nu må eksportere laks med forhøjet dioxinindhold til tredjelande.

Plantedirektoratet tillod i den forbindelse også eksport af fiskemel med forhøjet dioxinindhold, men trak tilladelsen tilbage efter 3 dage. Der var i forbindelse med tilladelsen til fiskemel tale om en fodfejl fra Plantedirektoratets side.

Hændelsen har givet anledning til nogen debat, bl.a. i fagbladet Ingeniøren, hvor undertegnede stillede sig undrende over for tilladelsen, specielt i lyset af at vi på TripleNine har investeret mere end 150 millioner kr. i anlæg, der kan rense fiskemel og -olie for dioxin.

Også den politiske opposition har undret sig, og Kristen Touborg fra SF kaldte i den forbindelse fødevareminister Eva Kjer Hansen i samråd d. 6. maj 2009.

Touborgs kommentarer til samrådet kan læses herunder.

Ukendt for ministeren
Touborg skriver bl.a. :
”Besynderligt er det da også - hvis Plantedirektoratets tal står til troende - at man fortrinsvis kun har foretaget kontrol på de virksomheder, der har investeret i dyre dioxin-rensningsforanstaltninger, hvorimod ét af de firmaer, der ikke har foretaget en sådan investering, angiveligt ikke har fået foretaget nogen kontrol”.

Det undrer ligeledes Touborg, at Plantedirektoratets kontrol er ukendt for ministeren, og vi undrer os ligesom Touborg.

Rensning er nødvendig
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er dyrt at rense såvel fiskemel som fiskeolie for dioxin - omkostninger, som kun kan tages fra fiskerne, da kunderne ikke vil betale ekstra for at få en legal vare. Kunderne forventer faktisk at få legale varer.

Dioxin findes i alle fisk, og i fisk fra Østersøen er niveauet så højt, at en rensning af såvel fiskemel som fiskeolie er påkrævet. Tobis, nordsøbrisling og blåhvilling, afhængig af størrelse, fedtindhold og alder, kan have et dioxinniveau, der bevirker, at det producerede fiskemel og fiskeolie overskrider de grænseværdier for dioxin, som EU har fastsat.

Sådanne produkter må derfor ikke sælges hverken til EU eller til tredjelande uden at være blevet renset for dioxin.

Dyrt at overholde lovgivningen
Der er mere end 30 fiskemelsfabrikker omring Nordsøen og Østersøen, men vi er ikke bekendt med, hvordan de løser problemet. Det skal i den forbindelse nævnes, at den svenske fiskemelsindustri er blevet lukket som konsekvens af EU’s regelsæt.

I henhold til EU’s regler er det ikke tilladt at løse problemet ved f.eks. at blande et parti, der er for højt i dioxin med et parti, der har et lavere indhold, hvorefter blandingens dioxinindhold kommer til at ”overholde” lovgivningen.

Vi har kendskab til to fabrikker, FF og TripleNine, der offentligt har meldt ud, at de har investeret temmelig store beløb i at løse problemet. Omkostninger, der i dagens marked virker konkurrenceforvridende i forhold til de fabrikker, der ikke har foretaget disse investeringer og samtidig sælger varer i EU, hvor denne lovgivning jo er gældende.

Vi må blot konstatere, at det åbenbart er dyrt at overholde gældende lovgivning!

Dioxin-laks udsat for liberal salgstale

Efter samrådet med fødevareminister Eva Kjer Hansen skriver Socialistisk Folkeparti’s fødevareordfører, Kristen Touborg, på partiets hjemmeside:

”Man skal godt nok have en veludviklet liberal tankegang, når fødevareministeren, på dagens åbne samråd i Folketingets Fødevareudvalg, synes det er ok, at Danmark, med god samvittighed, sagtens kan eksportere dioxinlaks til lande uden for EU, fordi befolkningen - i f.eks. ulande - slet ikke indtager samme mængde dioxin gennem den almindelige kost som europæerne.

Jeg har haft svært ved at gennemskue regeringens dioxin-politik, når fødevareministeren for kort tid siden pludselig trak en faglig meddelelse tilbage, der også åbnede op for salg af dioxin i fiskemel, men iflg. Ministeren skyldtes det en fodfejl, fordi fiskemel er et biprodukt og henhører under en biproduktforordning.

Ydermere er jeg kommet i besiddelse af nogle kontroltal over dioxinbesøg på forskellige fiskemelsfabrikker, som jeg må stille mig undrende overfor.

Besynderligt er det da, hvis der ingen prøver - overhovedet - er foretaget på 3 fiskemels-virksomheder i 2008.

Besynderligt er det da også - hvis Plantedirektoratets tal står til troende - at man fortrinsvis kun har foretaget kontrol på de virksomheder, der har investeret i dyre dioxin-rensningsforanstaltninger, hvorimod ét af de firmaer, der ikke har foretaget en sådan investering, angiveligt ikke har fået foretaget nogen kontrol.

Det var helt ukendt stof for ministeren, derfor måtte ministeren love at kontakte Plantedirektoratet for at trænge til bunds i sagen og give en tilbagemelding til fødevareudvalget.”

Ny i bestyrelsen

På den seneste generalforsamling fik bestyrelsen opbakning til at søge at knytte to eksterne fagpersoner til bestyrelsen. Og den ene af disse er nu på plads.

Bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen oplyser, at det drejer sig om direktør Anker Mejnertz, der er uddannet cand.oecon. og gennem hele sin karriere har arbejdet i mejeribranchen, først i Mejeriselskabet Danmark, så i MD Foods og nu i Arla Foods Amba.

Anker Mejnertz har været igennem stort set alle funktioner i koncernerne, for eksempel økonomi, jura og opbygning af IT-systemer, og i øjeblikket har han ansvar for strategiudvikling og fusioner.

- Anker Mejnertz har allerede været med til tre bestyrelsesmøder, og han er faldet rigtig godt til, siger Erik Bonde Pedersen, der fremhæver, at det jo også er en fordel, at Anker Mejnertz kommer fra netop mejeribranchen, der ligesom TripleNine er kendetegnet ved, at der holdes forholdsvis mange bestyrelsesmøder gennem året.

- Så vi er meget glade for, at vi i Anker Mejnertz nu har fundet en person, der kan bidrage med viden og erfaring på både det økonomiske og strategiske område, slutter Erik Bonde Pedersen.

Han oplyser, at der for øjeblikket føres forhandlinger med en kandidat til den anden eksterne bestyrelsespost, og håber, at der meget snart kan indgås en aftale.

Hvornår bliver der gravet?

Det er det spørgsmål, som man nu stiller i Thyborøn, efter at årsagen til de vanskelige besejlingsforhold er blevet klarlagt.

De undersøgelser, som Dansk Hydraulisk Institut har gennemført, viser nemlig, at hele miseren skyldes en kæmpe sandpude på ca. ½ million kubikmeter, der har dannet sig uden for høfderne 62 og 63 i Thyborøn Kanal nord for Thyborøn Havn.

Sandpuden ændrer tilsandingsforholdene i sejlrenden, så den af staten garanterede vanddybde på 8 meter i lange perioder ikke har været til stede, hvilket formentlig har givet Thyborøn Havn et betydeligt omsætningstab og også har gjort det vanskeligt for de store industritrawlere at losse fisk til TripleNine’s fabrik i Thyborøn.

Den giver også en forstærket bølgepåvirkning af havnens ydermoler og er desuden årsag til den meget generende bølgeuro i havnebassinerne.

Det har betydet, at der er sket store bølgeskader på ydermolerne, og Havnen har måttet afholde omkostninger på omkring 25 mio.kr. for at udbedre disse skader og sikre havnen.

Hertil kommer store problemer og omkostninger i forbindelse med sprængte trosser og skader på skibe og kajanlæg.

Da nu DHI’s undersøgelser har klarlagt årsagen til alle disse problemer, har Thyborøn Havns ledelse allerede i slutningen af marts skrevet til blandt andre transportminister Lars Barfoed og direktør i Kystdirektoratet, Jesper Holt Jensen, og krævet, at staten gennem Kystdirektoratet får fjernet sandpuden og dermed lever op til sin forpligtelse til at opretholde en vanddybde på 8 meter i sejlrenden.

Den 20. april erkender ministeren i sit svar til Thyborøn Havn, at det er statens ansvar at opretholde de 8 meters vanddybde, og han udtrykker desuden stor forståelse for, at dette forhold er vigtigt for havnen.

Ligeledes siger Lars Barfoed, at han har bedt Kystdirektoratet om at holde ham orienteret om sagen.

Men i skrivende stund er der foreløbig intet sket!

Så i Thyborøn spørger folk i virksomhederne og på havnen stadigvæk: Hvornår begynder de mon at grave?

DHI’s undersøgelser har vist, at det er en sandpude på ½ million kubikmeter ud for høfde 62 og 63, der er årsag til alle besejlingsvanskelighederne i Thyborøn.

Havnedirektør Jørgen Buhl: - Vore besejlingsproblemer har været kendt siden den 29. januar 2007, og nu har vi så fået klarlagt årsagen til vanskelighederne. Så nu forventer vi også prompte handling fra statens side.

Fjern den sandbunke - og det kan kun gå for langsomt!

Det siger TripleNine’s bestyrelsesformand, Erik Bonde Pedersen, efter at en af virksomhedens engelske leverandører om morgenen den 13. maj gik på grund ved indsejling til Thyborøn med sin trawler ”Sunbeam”, der er et fartøj til en værdi af over 100 millioner kroner.

”Sunbeam” er 56 meter lang, ca. 12 meter bred, og den har en dybgang på ca. 8 meter.

Fiskeskipper Ole Nymann, der var om bord på ”Sunbeam” som konsulent vedr. tobisfiskeri, fortæller, at fartøjet gik på grund, da man forsøgte at sejle ind til Thyborøn efter fyrlinien.

Først efter flere forsøg ved let stigende vand lykkedes det ved egen kraft at komme fri, hvorefter man forsøgte at sejle ind nord for fyrlinien. Men her var der endnu mindre vand.

- Så forsøgte vi at sejle sønden om fyrlinien. Her tog vi også bunden, men det lykkedes os da at komme ind til TripleNine’s fabrik, så vi endelig kunne losse der, beretter Ole Nymann.

Risiko for skader - og blokering af havnen
- Én ting er, at vi blev 3-4 timer forsinket. Men noget helt andet er, at der var overhængende fare for ved grundstødning at få store skader på skibet, der repræsenterer en værdi på over 100 millioner kroner, siger Ole Nymann. - Og hertil kommer, at man risikerer at komme til at spærre for hele indsejlingen til Thyborøn Havn, hvis et fartøj som ”Sunbeam” står på grund midt i den eneste mulige passage til havnen.

- Sådan en oplevelse ønsker skipper James Duthie ikke igen. Det går bare ikke. Den sandbunke må væk hurtigst muligt, fastslår Ole Nymann.

Nu sælger vi fosfolipider

Det fortæller adm. direktør Nils Chr. Jensen.

- Vores anlæg har jo produceret marine fosfolipider i nogen tid, og vi har løbende udleveret prøver til flere og flere potentielle kunder, så de selv har kunnet gøre sig deres egne erfaringer, siger Nils Chr. Jensen, - og det er disse positive erfaringer, der nu resulterer i, at de første ordrer kommer i hus.

- Efterhånden som man oplever, at de praktiske resultater lever op til den meget positive videnskabelige beskrivelse af de marine fosfolipiders egenskaber, venter vi endnu flere konkrete ordrer, fastslår Nils Chr. Jensen.

Det går efter planen i Sydafrika

Prøver af den nye produktion af fiskemel fra fabrikken i Sydafrika, som TripleNine har indledt samarbejde med, er nu ankommet til virksomhedens laboratorium i Esbjerg for at blive analyseret.

Det er så planen, at TripleNine allerede nu skal prøve at afsætte det sydafrikanske fiskemel.

- Men vi er selvfølgelig nødt til at kende produktets egenskaber, før vi markedsfører det, for vi skal jo kunne sige god for det, understreger produktionsdirektør Christian Bisgaard. - Hvis vi siger, at produktet har de og de egenskaber, så skal det også ha’ det. Den produktsikkerhed er vi jo kendt for.

- Vi ved, at proteinindholdet i det sydafrikanske fiskemel allerede har kunnet hæves fra 60-62% til 68-69%, efter at man er begyndt at køre med det nyinstallerede udstyr fra Esbjerg, og vi regner med at kunne komme op på omkring 70%, fortæller Christian Bisgaard.

- Vi er selvfølgelig nødt til at kende produktets egenskaber, før vi markedsfører det, fastslår Christian Bisgaard.

Han pointerer dog, at den sydafrikanske fabrik fortsat mangler at få helt styr på produktionen, før man kan nå frem til det endelige produkt. Inddamperen fra Esbjerg er netop installeret, men man mangler for eksempel at få ombygget hele vandsystemet i produktionen.

Det går efter planen på den sydafrikanske fiskemelsfabrik, som TripleNine samarbejder med.

Færdig til tiden

Den nye produktionslinie på fabrikken i Thyborøn blev som planlagt færdig til tobissæsonen, og den kører med fuld kapacitetsudnyttelse.

Det vil sige i gennemsnit 2500 til 2600 tons råvare i døgnet. I en periode på fire døgn kørte man sågar over 3.000 tons pr. døgn igennem produktionen.

FOTO (Henri Jensen ved den nye produktionslinie)

Det oplyser projektleder Henri Jensen, Thyborøn, der på billedet ses ved den færdigrenoverede produktionslinie.

- Vi har måttet rokere en del rundt og har også måttet rive nogle vægge ned for at få produktionsudstyret fra Esbjerg installeret hensigtsmæssigt, siger han. - Men alt er gået efter planen, og vi var helt klar, da den første last tobis blev losset.

Ny energiaftale

TripleNine’s tidligere energiaftale med energistyrelsen er udløbet, og der skal indgås en ny aftale inden 1. oktober 2009.

- Derfor er vi nu gået i gang med få aftalegrundlaget på plads. Det indebærer blandt andet, at vi skal have lavet en total energikortlægning af virksomheden opdelt på de enkelte procesoperationer, fortæller miljøchef Henrik Sørensen.

Ved at indgå en aftale med energistyrelsen om energieffektivisering kan virksomheden få refunderet en stor del af den CO2-afgift, der betales via el-forbruget og brændselsforbruget.

- Under den tidligere aftale har vi fået refunderet ca. 1,4 mio.kr. om året, så der er ingen tvivl om, at det kan betale sig at indgå en ny aftale, fastslår Henrik Sørensen.

Målrettet
For at opnå refusionen skal virksomheden arbejde målrettet for en løbende reduktion af energiforbruget.

- Vi skal sikre, at kravet overholdes gennem vores arbejde med energibesparelsesprojekter. Kortlægningen skal desuden også bruges til pejle os ind på de områder, hvor vi har mulighed for at finde nye energibesparelsesprojekter, fortæller Henrik Sørensen.

Justeringer
For at kunne indgå aftalen kræver energistyrelsen et certificeret energiledelsessystem, hvilket TripleNine allerede har.

- Der er dog behov for, at vi justerer enkelte procedurer i vores ledelsessystem - hovedsaglig hvorledes vi dokumenterer, at vi laver energirigtig projektering og energirigtig vedligeholdelse, siger miljøchefen.

Rådgivningsfirmaet EnergiNord vil hen over sommeren assistere TripleNine med aftalegrundlaget, og DNV vil stå for certificeringen efter standarden DS2403.

- Der er ingen tvivl om, at det kan betale sig at indgå en ny aftale, fastslår Henrik Sørensen.

Flere systemer opdateres

I Thyborøn er telefonsystemet allerede opdateret til digital IP-telefoni. Nu bliver Esbjergs telefonsystem også opdateret.

Det oplyser økonomichef Freddy S. Christensen.

- Vi kan håndtere både analog og digital telefoni i en overgangsperiode, fortæller han. - Systemet kræver dog en datalinie for at kunne køre IP-telefoni, så der installeres kun IP-telefoner, hvor der er en edb-terminal i forvejen. De øvrige steder fortsættes med digital-telefoni eller mobil-telefoni.

Systemet integreres med virksomhedens GroupWise kalendersystem og komme/gå registreringssystemet, således at der udveksles data mellem systemerne.

- Så vigtigheden af perfekte komme/gå-registreringer er åbenlys, og der vil blive fokuseret på dette område i fremtiden, siger Freddy Christensen, der også er i færd med at undersøge, om det nuværende Interflex registreringssystem kan opdateres, så det imødekommer virksomhedens ønsker.

Store besparelser
Han fortæller, at TripleNine’s omstillingssystem, TRIO, i hvert fald opdateres, således at man med det nye Telephony Manager-system fremover selv kan administrere hele telefonsystemet.

- Vi glæder os til at bruge de nye systemer, der samtidig vil give store årlige besparelser, blandt andet fordi vi også nedlægger mange analoge kredsløb, som vi har lejet hos TDC, siger Freddy Christensen.

Han fortæller desuden, at det i øjeblikket overvejes, om man skal skifte til et andet lønsystem, ligesom det undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt at overgå til et nyt, mere moderne økonomistyringssystem i stedet for Axapta, som TripleNine - som den første virksomhed i Danmark - tog i brug allerede i april 1999.

- De nye systemer vil give store årlige besparelser, siger Freddy Christensen.