|
Hvad skal der til for at sikre et bæredygtigt fiskeri og samtidigt en
tilstrækkelig god miljøkvalitet i fremtidens Limfjord? Kan man opretholde et
bæredygtigt landbrug og samtidigt bevare en ren fjord? Kan Limfjorden vende
tilbage til en miljøkvalitet som for 50 år siden? Det er nogle af de
spørgsmål, som brugere af Limfjorden og forskere skal drøfte på en workshop
den 3. juni.
Siden 1970’erne er der sket store forandringer i Limfjorden.
Udledning af kvælstof og fosfor fra land har medvirket til hyppigere og
omfattende iltsvind, og mange bundlevende dyr, som f.eks. snegle og
havbørsteorme, er forsvundet. Også plantevæksten på bunden er forandret, og
ålegræs og de store tangplanter er forsvundet mange steder i fjorden. De
store bundlevende fisk, som f.eks. rødspætter, ulk og torsk, er gået
kraftigt tilbage, og fiskeriet efter dem, som tidligere spillede en vigtig
rolle for området, er i dag erstattet af fiskeri efter sild, brislinger og
blåmuslinger.
Samtidig er der langt flere øregobler, strandkrabber og søstjerner end
tidligere. Disse arter betragtes af forskerne som ”blindgyder” i fødekæden,
fordi de ikke spises af de normale rovdyr øverst i økosystemet, som sæler,
fugle og store fisk.
Tre vandmiljøplaner har dog gjort sit til at nedbringe udledningen af
kvælstof og fosfor i Limfjorden, og koncentrationerne af næringsstoffer i
vandet er faldet markant. Vandet er også blevet lidt klarere, men for
afgørende forhold som forekomsten af iltsvind og udbredelsen af ålegræs er
der ikke skete forbedringer – måske tværtimod! Hvad er det, der forhindrer,
at fjorden kan vende tilbage til mere ålegræs og mindre iltsvind? Kan
fjorden vende tilbage til den tilstand, som den havde for 20, 50 eller 100
år siden, og hvad skal der til?
Workshop diskuterer årsager og løsninger
Når hele fødekædens struktur forandres inden for en kort årrække, kalder
forskerne det for et "regimeskifte". Spørgsmålet er, om man kan påvise, at
der er sket et regimeskifte i Limfjorden? Hvad er forklaring i givet fald?
Og hvad skal der til for at sikre et bæredygtigt landbrug og fiskeri og
samtidigt opretholde en god miljøkvalitet i fremtidens Limfjord?
Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive diskuteret, når 50 af
Limfjordens brugere og tilknyttede forskere mødes til en workshop om
Limfjorden den 3. juni på Dansk Skaldyr Center i Nykøbing Mors. Workshoppen
er arrangeret af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet og
Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) ved Danmarks Tekniske
Universitet.
På workshoppen vil forskere præsentere de foreløbige resultater fra flere
projekter om miljø, fiskeri og bæredygtig forvaltning i Limfjorden, bl.a.
"Regimeskifte i Limfjorden", "SPICOSA (integration af problemstillinger og
videnskab i vurdering og forvaltning af kystnære systemer)" og
"Miljøkvalitet i danske fjorde", og deltagerne vil drøfte, hvad der skal til
for at sikre Limfjorden en levende fremtid. De tre projekter præsenteres
kort herunder. |
