|
Skagen Fiskeauktion har omsat sæsonens første laster sild
med henblik på brug til den hollandske specialitet ”matjes”.
Torsdag
før Pinse ankom den første last på 230 tons. Fisken blev solgt til 3,35
danske kroner/kg. I dag landede SF17SK ”Sjamor” 130 tons flotte sild, som er
omsat til ca. 4,00 danske kroner pr. kg.
John Hesberg fra Skagen Fiskeauktion glæder sig over der er kommet gang i de
norske landinger.
Han fortæller, at Norge p.t. har en mindstepris for ”2-sild” på 3,35 danske
kroner/kg. Det forholdsvis høje udgangspunkt ligger ifølge den lokale
skæreindustri over, hvad deres kunder for nuværende kan betale. Ifølge John
Hesberg har det faktum mindsket incitamentet for norske både til at søge mod
den danske auktion – men dagens pris på 4 kr. viser, at Skagen er
konkurrencedygtig, når der landes matjes egnede sild. |