|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Tunfisk i Nordsøen?
|
|
|
|
Vil tunfisken emigrere til Nordsøen i fremtiden i takt med at vandet
bliver varmere? Eller bliver majs en vigtig indtægtskilde for landmænd i
Norden, når de stigende temperaturer flytter dyrkningsgrænserne mod nord? |
|
|
|
|
Det er blandt andet spørgsmål af denne type som et ambitiøst nordisk
forskningsprogram, som blev lanceret onsdag, skal forsøge at besvare.
Målet er via øgede forskernetværk at kortlægge, hvordan
klimaforandringerne påvirker de primære erhverv, det vil sige jord- og
skovbruget, fiskeriet samt levnedsmiddelproduktionen. Programmet er et
af de store projekter i den globaliseringsproces som de nordiske
statsministre gav startskuddet til i Punkaharju, Finland i sommeren
2007.
Forskningen skal dels svare på, hvordan klimaforandringerne påvirker
erhvervene, men også undersøge hvordan erhvervene bedst kan tilpasse sig
de nye forhold. Programmet gennemføres inden for rammerne af Nordisk
Ministerråd og den nordiske forskningsinstitution NordForsk. Budgettet
for det fireårige projekt, som strækker sig frem til slutningen af 2012,
er på næsten 40 millioner danske kroner, hvoraf cirka halvdelen
finansieres af Nordisk Ministerråd.
Det ambitiøse forskningsprogram skal give en indsigt i de muligheder,
men også de trusler, som klimaforandringerne forventes at medføre. Der
er et stort behov for en sådan forskning - for eksempel viser prognoser,
at en temperaturstigning på 1,5-2 grader skaber risiko for at op til 30
procent af alle plante- og dyrearter bliver udryddet. Der er allerede
tegn på, at nye dyresygdomme er kommet til Norden, for eksempel
virussygdommen bluetongue som har ramt køer i Sverige og Danmark. Men
det forventes også, at et varmere klima vil have nogle positive
effekter, blandt andet i form af forbedrede vækstforhold for skove og
planter.
Forskningsprogrammet henvender sig til nationale og nordiske
forskningsmiljøer, og ansøgningsfristen er den 1. oktober 2009.
Kilde: Nordisk Råd |
|
|
|
FiskerForum - 28. juni 2009 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|