En enmands jolle udbrændte fredag kort før middag. Ulykken skete i
Skagerrak mindre end 5 sømil nord for Hirtshals.
Fiskeren nåede at bringe sig i sikkerhed i en redningsbåd, før kutteren
udbrændte og sank.
SOK blev alarmeret og sendte straks redningsbåden fra Hirtshals, samt en
redningshelikopter mod positionen.
I området var desuden flere fiskefartøjer, ligesom passagerne på
hurtigfærgen ”Superspeed2” kunne følge de dramatiske øjeblikke, da
færgen passerede forbi på den sædvanlige rute mellem Larvik og
Hirtshals.
Orlogskaptajn Hans Christian Iversen fra SOK siger til TV2/Nord, at
manden er chokeret, men efter omstændighederne har han det godt.