|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|
Dansk kystfiskeri under afvikling ?
|
|
|
Politisk bevågenhed er nødvendig, hvis det kystnære
erhvervsfiskeri skal bevares.
Modelfoto
Foto H Hjermitslev ”Rammerne skal være bedre” siger formanden for Kystfiskerudvalget,
Steen Jensen, Marstal, i en kommentar til den netop offentliggjorte
evalueringsrapport over kystfiskerordningen 2007-2009.
Kystfiskerordningen blev skabt med henblik på at bevare og udvikle det
danske kystfiskeri. Men på baggrund af en analyse og mange samtaler med
kystfiskere rundt omkring i landet, vurderer kystfisker udvalget´s 7
medlemmer, at det erhvervsmæssige kystfiskeri i Danmark praktisk talt er
under afvikling under den nuværende ordning.
Rapporten konkluderer bl.a.: Det må klart understreges, at den mængde
ekstra fisk, der er afsat til kystfiskerordningen (jf. kystfiskeraftalen
af 29. juni 2004) ikke er tilstrækkelig – dels grundet den store andel
af fartøjer der er tilmeldt ordningen, og dels grundet de store
promilleandele, som enkelte fartøjer besidder.
Rapporten peger på, at der synes at være et misforhold mellem de
fartøjer, der har bidraget til historikken i segmentet og de fartøjer og
selskaber der i dag modtager størstedelen af de ekstra mængder kystfisk.
Der er således mange modtagere af ekstra fisk, der ikke har medvirket
ved beregningsgrundlaget for de helt utilstrækkelige mængder kystfisk.
Kystfiskerudvalget forudser, at der fremover kommer nye store aktører på
banen i kystfiskersegmentet, der vil tage så store mængder af de ekstra
kystfisk, at ordningen vil blive ”udhulet”. Det vil medføre, at en stor
del af de fartøjer, som ordningen var tiltænkt, i realiteten intet har
ud af ordningen.
Steen Jensen peger på behov for yderligere kvoteandele til
kystfiskersegmentet, samt gerne løntilskud til lærlinge med interesse
for at lære det kystnære fiskeri.
Omkring 700 danske skibe har mulighed for at fiske efter
Kystfiskerordningen. Ca. 350 er tilmeldt frem til udgangen af dec. 2009.
Ved årsskiftet skal de enkelte kystfiskere afgøre, om de vil binde sig
til ordningen for en ny 3-årig periode |
|
|
|
|
|
FiskerForum - 23. September 2009 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|