|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|
Rapport over arbejdsulykke på DANA
|
|
|
En skibsassistent blev den 2. maj 2009 alvorligt kvæstet under
arbejde med flytning af en trawlskovl. Søfartsstyrelsens rapport peger
på flere uheldige sammenfald.
Dana
Foto Rasmus C Havundersøgelsesskibet DANA var på togt til
Norskehavet for undersøgelse af fiskebestande m.m. Under sejladsen mod
Norskehavet gjorde man fiskeredskaber klar.
En trawlskovl skulle køres fra trawlbanen ned ad slisken ved at blive
trukket ned med en wire, der gik til et trawlspil, samtidig med at der
blev holdt kontra med en hjælpewire, der gik til et hjælpespil.
Pludselig kom en skibsassistent, der netop var blevet færdig med andet
skibsarbejde, til stede og ville assistere med arbejdet. Han gik ind på
trawlbanen, og inden nogen kunne nå at advare eller standse ham, blev
han ramt af hjælpewiren, der tilfældigvis på dette tidspunkt slog et
svirp.
Skibsassistenten blev alvorligt kvæstet ved ulykken og blev med
helikopter bragt på sygehus i Norge.
Opklaringsenheden konkluderer følgende om hændelsesforløbet:
- at skibsassistenten gik ind på trawlbanen, fordi han ville hjælpe
sine kollegaer og ikke blev standset i sit forehavende af nogen af dem
eller af en egen indre refleks. Han var i den øjeblikkelige situation
ikke bevidst om risikoen (6.2)
- Det er Opklaringsenhedens opfattelse, at skibets fart var
medvirkende til, at hjælpewiren slog et svirp, da trawlskovlen rørte
vandet. (6.1)
- Det er Opklaringsenhedens vurdering, at planlægningen af arbejdet
på agterdækket ikke var gennemført ved at give melding til broen for
at få reduceret farten (6.4).
- Der var støj på dækket, hvilket vanskeliggjorde en umiddelbar
verbal tilkendegivelse til fiskemesteren om, at han var kommet til
stede og ville give en hånd med (6.5)
- Dårlige oversigtsforhold på agterdækket betød, at fiskemesteren
ikke så, at skibsassistenten ankom på agterdækket og gik ind på
trawlbanen (6.5)
Læs hele rapporten her:
|
|
|
|
FiskerForum - 29. September 2009 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|