Triple Nine - Nyhedsbrev - December 2009

Esbjerg Havn vil rive ESSI ned

I sine bestræbelser på at skabe kajnær plads til offshorerelaterede aktiviteter ønsker Havnen at få rådighed over det areal, som den tidligere sildeforarbejdningsvirksomhed ESSI ligger på.

Derfor kræver Havnen, at TripleNine, der jo ejer ESSI’s ca. 9.000 m2 store, fuldt funktionsdygtige fabriks- og administrationsbygning, nu skal rive den ned og dermed påtage sig tabet på de ca. 28 millioner kroner, som bygningen er vurderet til.

I den lejekontrakt, som Havnen og ESSI indgik i 1988, og som TripleNine med købet af ESSI overtog i 2007, står der nemlig, at bygningen skal anvendes til konsumfisk.

ESSI har da også i mange år arbejdet med forarbejdning af sild til konsum, men det har jo i nogen tid ikke kunnet lade sig gøre, da kvotenedsættelser og ændret national fiskeripolitik har betydet, at ESSI har måttet opgive sin hovedaktivitet og i lighed med en række andre kolleger i Danmark har måttet dreje nøglen om.

Klar til nye opgaver
Efterfølgende har ESSI A/S demonteret produktionsanlægget, og bygningen fremstår nu klar til nye opgaver, herunder modtagelse og behandling af alternative konsumarter som for eksempel tobis, hvilket man er i fuld gang med at undersøge mulighederne for.

Men det går åbenbart ikke hurtigt nok for Esbjerg Havn, der altså nu har forlangt bygningen jævnet med jorden.

Kun til konsumfisk
TripleNine’s bestyrelsesformand, Erik Bonde Pedersen, oplyser, at man godt selv kunne anvende bygningen til for eksempel oplagring af fiskemel, indtil bygningen kunne få en ny, blivende funktion, men Havnen fastholder, at bygningen kun må anvendes til konsumfisk.

Erik Bonde Pedersen gør også opmærksom på, at TripleNine har fået flere uopfordrede henvendelser om køb af den centralt placerede bygning. Men på trods af at lejekontrakten løber i 23 år endnu, forbeholder Havnen sig ret til at godkende en evt. ny bruger. Og det har man indtil nu altså ikke været villig til.

- Esbjerg Havn forsøger bevidst at undergrave bygningens værdi ved at kræve omkring en syv-dobling af areallejeafgiften i tilfælde af, at bygningen udnyttes til anden havnerelateret aktivitet end konsumfisk, fortæller Erik Bonde Pedersen. - I et konkret tilfælde har Havnen desuden forlangt skriftlig dokumentation for ”et stærkt behov for kajnær beliggenhed” med beskrivelser af skibsanløb mv.

Sagen i avisen
Det har altså ikke været muligt at komme overens med Esbjerg Havn om en rimelig løsning, så midt i november sendte Erik Bonde Pedersen på vegne af TripleNine’s bestyrelse og administrative ledelse en redegørelse for situationen til Dagbladet JydskeVestkysten, der meget seriøst tog hele sagen op.

Til avisen siger bestyrelsesformand for Esbjerg Havn, direktør Flemming Enevoldsen, at han ikke vil kommentere detaljer i drøftelserne mellem Havnen og nuværende eller kommende lejere. Men han afviser, at Havnen skulle forsøge at forhindre TripleNine i at finde andre lejere til ESSI’s bygning.

Konsumfisk versus tung jernindustri
Videre siger han blandt andet: ”… men jeg vil godt sige, at kajnærheden har relevans i den konkrete sag. Vi kikker naturligvis på, om en virksomhed passer ind til områdets formål. Det fremgår jo klart, hvad vi vil; vi fylder fiskerihavnens 4. bassin op og bygger nye kajer, som i henhold til vores masterplan skal bruges til offshoreaktiviteter og borerigge, der skal repareres og vedligeholdes. Så hvis der skal nye ind, skal det være nogen, der kan forenes med de øvrige aktiviteter på området. Det skal være virksomheder, der ikke bliver forstyrret af rig-reparationer og tung jernindustri eller vice versa. Men vi vil da fortsat se positivt på, hvis nogen vil købe ESSI’s bygning.”

Dialog om nedrivning
Om Havnens prissætning på kajnær beliggenhed siger Flemming Enevoldsen: ”Det er nødvendigt, at de, der ligger ved vandkanten, har behov for at ligge ved vandkanten. Det er også klart, at kajnære arealer koster mere, og det er korrekt, at kajnære arealer har vi brug for.”

Til JydskeVestkysten forklarer Flemming Enevoldsen videre, at Esbjerg Havn er i den aktuelle situation, fordi man har stor succes og bl.a. har udlejet 500.000 m2 mere end for fem år siden. Så når der sker grundlæggende forandringer, så benytter Havnen lejligheden til en dialog med den pågældende virksomhed.

”Der er heller ikke sat nogen frist på, hvornår der skal foreligge en løsning eller - i værste fald - en nedrivning”, siger Flemming Enevoldsen til avisen.

Hvad siger naboen?
Den udblødning giver Erik Bonde Pedersen nu ikke meget for, når Havnen efter hans opfattelse samtidig forsøger at blokere for enhver alternativ anvendelse af bygningen.

- Det undrer mig desuden, at Havnens bestyrelsesformand slet ikke forholder sig til, at vi blev indkaldt til et møde hos Havnen i juni måned, hvor vi blev bedt om at forlade området, siger Erik Bonde Pedersen.

- I dag er det de helt kajnære områder, som Havnen forsøger at tilrane sig, fortsætter han. - I morgen er udviklingen måske gået i retning af, at de bagved placerede virksomheders arealer får samme behandling.

- Så der er grund til at råbe vagt i gevær over for, hvad en kommunalt ejet udlejer kan tillade sig for at profitmaksimere. I dag er det nye, attraktive aktiviteter, der udspringer fra Esbjerg. Men på et tidspunkt vil også de flade ud og erstattes af andre, siger Erik Bonde Pedersen.

Han stiller spørgsmålet, om Esbjerg Havn er stedet for et sundt virksomhedsmiljø, såfremt man skal indkalkulere afskrivninger i et tempo, som Havnen lægger op til i ESSI’s tilfælde.

Straksafskrivning af 28 millioner kroner
- Reelt er der jo tale om straksafskrivning af en bygning, der er vurderet til 28 millioner kroner, fastslår han og fortsætter: - Vi ønsker, som alle andre, at Esbjerg, med borgmester Johnny Søtrup i spidsen, må lykkes i forsøget med at tiltrække nye, havnerelaterede virksomheder og skabe attraktive arbejdspladser. Derfor kan det undre, at kommunen, som i sidste instans er ejer af havnen, tillader administrationen og havnebestyrelsen at agere, som det er tilfældet.

- En fiskeriafhængig virksomhed har ikke noget alternativ til at bygge på en grund, der er lejet af Havnen. Derfor har man også en forventning om fair play fra en offentlig udlejers side, når forudsætningerne over tid ændres, slutter Erik Bonde Pedersen.

Stabile tider?

Adm. direktør Nils Chr. Jensen skriver:

De, der håber på at høre om stabile tider i fiskemelsbranchen, kan godt stoppe med at læse videre.

Nils Chr Jensen

Alt dette har haft, har og får en indflydelse på, hvordan det går for såvel andelshaverne, fabrikken og til en vis grad også kunderne.

Råvaresiden
Siden 2000 er landingerne til TripleNine faldet fra 1.000.000 ton til godt og vel 300.000 ton, og i samme periode er antallet af aktive andelshavere og deres lastekapacitet ligeledes faldet med 70%.

TripleNine har fået tilført lidt mere fisk i 2009 end i 2008, og de foreløbige kvoteudspil tyder på, at en tilsvarende mængde - omkring 300.000 ton fisk - kan fanges i 2010.

Konsekvensen af de faldende leverancer er jo kendt. Det har bl.a. medført lukning for produktion af fiskemel og -olie i Esbjerg samt indskrænkning af medarbejderstaben til den nu lavere produktion og udlevering af mel og olie.

Tiden fremover vil så vise, om vi har opnået stabilitet med hensyn til råvareleverancer.

Dollarfaldet
Dollaren toppede i løbet af 2000 med en kurs på 8,75 over for den danske krone, hvor kursen i dag er krøbet under 5 kr. Det er et fald på ca. 45% fra toppunktet til i dag.

Fiskemel og fiskeolie omsættes globalt, og det er bl.a. Peru, der er prisdannende. Og da Peru noterer i dollar, har dollarfaldet haft sin ikke ubetydelige indflydelse på indtægtsgrundlaget i dansk industrifiskeri.

Den amerikanske gældsætning er af en sådan størrelsesorden, at det er svært at tro på, at dollaren inden for en kort tidshorisont kommer tilbage til fordums styrke.

Så hvor stabil dollaren er, er jo et godt spørgsmål.

Prisudsving
I 2000 kostede fiskemel omkring 4 kr./kg, og prisen steg støt til 6 kr./kg medio 2005, hvor prisen så i løbet af ganske kort tid steg til næsten 10 kr./kg. Herefter gik salget i stå.

Fiskemelet var simpelthen blevet for dyrt. Det kostede på det tidspunkt næsten 7 gange så meget som soja, hvor fiskemel normalt koster 2,5-3 gange så meget som soja. Salget kom ikke rigtig i gang igen, før prisen i 2008 var nede omkring 6 kr./kg, der på daværende tidspunkt var 2 gange prisen på soja.

I 2006 var det mangel på fiskemel til laksefoder, der pressede prisen op. Det samme sker nu, hvor prisen er presset op i over 8 kr./kg. Det er så i dag lidt mere end 3 gange prisen på soja, så det er en væsentlig forskel i forhold til prisstigningen i 2006. Andre foderingredienser er altså også blevet dyrere.

Der er ingen tvivl om, at nogle kunder falder fra pga. af det høje prisniveau, og de bliver sværere at få fat på igen. Erfaringerne fra 2006 viser, at fiskemelet skal langt ned i pris og under normalt niveau i forhold til soja, før disse kunder kommer tilbage.

Når det er sagt, så er det jo glædeligt, at vi kan konstatere, at prisen på fiskemel er steget. Det gør det noget nemmere at drive et rentabelt fiskeri, som fabrikken i den sidste ende jo er afhængig af.

Fiskeolie har haft samme rutsjeture op og ned. I 2000 var prisen på fiskeolie 2 kr./kg, som på ganske kort tid i 2001 steg til 5 kr./kg for i 2003 at falde ned til under 4 kr./kg.

Prisen stiger så langsomt tilbage til 5 kr./kg i 2007; men i 2008 bliver prisen næsten fordoblet til over 9 kr./kg, hvorefter salget går helt i stå. Det kommer dog i gang igen i løbet af 2009, men til priser langt under 4 kr./kg, altså et fald i prisen på mere end 65%, som reelt kommer fra den ene dag til den anden.

Prisen på fiskeolie følger prisen på rapsolie, dog med den forskel, at hvor der i 2008 var et tillæg, er der i 2009 et fradrag. Men til glæde for en producent ser det ud til, at priserne så småt er på vej op igen, i hvert fald målt i dollar.

Disse udsving og manglende stabilitet i priserne på såvel fiskemel som olie påvirker markedet, hvor aktørerne ikke rigtig tør gøre noget. For tænk, hvis markedet nu går imod en!

EL Nino
Og så er der endnu en faktor, der påvirker ustabiliteten i markedet, nemlig en forestående El Nino i Peru. Temperaturen ud for Peru er i dag ½-1½ °C højere end normalt. Peru er lige begyndt på deres fiskeri, og der fanges fisk, men ikke så let som normalt.

Det er for tidligt at sige noget om, hvilken indflydelse El Nino’en får på det forestående fiskeri i Peru, men det er næppe en effekt, der øger stabiliteten i markedet.

Afslutningsvis skal det siges, at efterspørgslen her og nu på fiskemel og olie er meget god, og udbuddet er begrænset.

Stabile perioder
Stabile perioder kan godt blive til sovepudder, men ustabilitet og turbulente tider medfører tit store forandringer, så hvad fremtiden byder på, er derfor også et godt spørgsmål.

Så mistede vi igen sperlingfiskeriet

Igen i år blev fiskerne snydt for efterårets fiskeri efter sperling.

Aldrig så snart havde man i dansk industrifiskeri kunnet glæde sig over at have fået tildelt en rimelig kvote sperling, før fiskeriet blev lukket med den begrundelse, at bifangsten af hvilling var for stor.

- Man havde simpelthen fra EU’s side ”glemt” at afsætte en rimelig bifangstkvote for hvilling, siger TripleNine’s bestyrelsesformand, Erik Bonde Pedersen. - Og da der så kom et par hvilling ind sammen med laster af i øvrigt ren sperling, og disse hvilling er så uheldige at komme med i Fiskerikontrollens prøver, ja så tæller sådan et par store fisk altså procentvis rigtig meget, når man ukritisk bare ganger op for at nå frem til hele lastens sammensætning.

- Så inden vi så os om, så havde et par hvilling i ellers rene sperlinglaster afstedkommet, at fiskeriet blev lukket, selv om der var masser af fisk at fange, konstaterer Erik Bonde Pedersen.

Snydt igen!
Han ærgrer sig over, at det nu er andet år i træk, at fiskerne bliver snydt for sperlingfiskeriet. Sidste år fik man tildelt en kvote så sent på året, at fiskerne ikke kunne nå at komme til havs inden jul. Og efter nytårsaften var fiskeriet forbudt!

- Så måtte man jo overlade fiskene til at dø af alderdom, siger formanden.

- Vi må jo håbe, at disse forløb omsider får EU til at melde kvoterne ud i god tid, så fiskerne kan planlægge efter det, og så i øvrigt afsætte rimelige bifangstkvoter, som ikke stort set er opbrugte, når fiskeriet påbegyndes, siger han.

Plaster på såret
Et plaster på såret er det dog ifølge formanden, at brislingefiskeriet har været godt i år. Men det manglende sperlingfiskeri har betydet, at alle både næsten på en gang tog ud efter brisling med det resultat, at man på fabrikken i Thyborøn i en periode havde mange både liggende i kø for at blive losset.

- Det er jo ikke hensigtsmæssigt, og det kunne have været undgået, hvis fiskeriet efter sperling havde kunnet danne en jævn overgang til brislingefiskeriet, siger Erik Bonde Pedersen.

Renlighed er en dyd

Det er jo en almen kendt sandhed. Men når det gælder prøvetagning af fisk til fabrikken, er det ikke bare en dyd. Så er det også en nødvendighed.

- For analysen af de udtagne prøver påvirker jo direkte den pris, som leverandøren får for sin leverance, fastslår Jørgen Slot, der er ansvarlig for prøveudtagningen på TripleNine’s fabrik i Thyborøn.

- Derfor er vi meget omhyggelige med at rengøre udstyret efter hver last, tilføjer han, - så det for eksempel ikke sker, at rester efter en last af mindre god kvalitet sidder tilbage i udstyret og på den måde kommer til at påvirke analysen af de næste prøver fra et andet skib, der måske kommer med en last af en bedre kvalitet.

Faste procedurer og mange prøver sikrer et korrekt billede

I en last på for eksempel 500 tons tages typisk 30-40 prøver, der opsamles i de blå prøvespande, som hver losseenhed er forsynet med. Afhængigt af råvaremængden i de enkelte lastrum udregner en computer, hvor mange prøver der skal tages fra hvert lastrum.

Det sikrer, at den endelige prøve faktisk giver et korrekt billede af hele lastens indhold og kvalitet.

Indholdet fra prøvespanden hældes i en stor hakke-/blandemaskine, hvorfra der, når hele den store prøve er blandet godt og grundigt, udtages mindre portioner, der findeles i en hakkemaskine, som man - bare i mindre format - kender fra slagterbutikken.

Det er særdeles vigtigt, at man også på dette trin følger de fastlagte procedurer, så det sikres, at disse mindre portioner faktisk er repræsentative for hele lasten.

Af den nu findelte prøvemasse, der nøjagtigt afspejler indhold og kvalitet i hele den pågældende last, opsamles tre portioner i små plastbakker.

Den ene anvendes til måling af TVN. I den anden måles indholdet af tørstof, salt, vand og olie.

Temperaturen i lasten, der også har betydning for lastens kvalitet og dermed for afregningen, måles i forbindelse med vejningen.

Den tredje prøve opbevares på køl i to måneder som en ekstra sikkerhed. Hvis der skulle opstå tvivl om måleresultaterne, kan de så efterprøves på denne tredje prøve.

Afgørende for prisen
- Vi holder nøje rede på, hvorfra de enkelte prøver stammer, og på hvilket tidspunkt de er taget, siger Jørgen Slot.

Både han og hans makker, Benny Markussen, er helt på det rene med, at kvaliteten af deres arbejde er afgørende for, at leverandøren får den rigtige pris for sin råvare.

- Så vi er meget påpasselige med at følge procedurerne, og efter hver prøvetagning på en skibslast rengøres udstyret grundigt, så der ikke sidder rester tilbage, der kan forstyrre billedet af den næste prøve. Her er renlighed virkelig en dyd, fastslår Jørgen Slot.

Flere fisk til fabrikken i Sydafrika

Det var målet for det forsøgsfiskeri, som fiskeskipper Henning Bank Jensen netop har foretaget i farvandene omkring Sydafrika.

Ansjoserne til melproduktionen fanges i dag ved hjælp af notfiskeri.

I nogen tid har man arbejdet med at få det tekniske udstyr kørt ind, så både kapaciteten og produktkvaliteten på den fabrik i Sydafrika, som TripleNine samarbejder med, i dag er forbedret meget.

Og produktionsdirektør Christian Bisgaard kan da også oplyse, at TripleNine netop har solgt de første 1.000 tons fiskemel fra den sydafrikanske fabrik.

- Men når vi nu er kommet så langt, så skal vi til at se på råvaretilførslen til fabrikken, siger Christian Bisgaard. - Fabrikken har nu en kapacitet på 1.200 tons råvarer i døgnet, men der vil ved årets udgang nok kun være tilført ca. 60.000 tons fisk, så der er absolut plads til større tilførsler.

Christian Bisgaard regner med, at man må kunne fange i hvert fald omkring 120.000 tons om året.

Derfor blev det aftalt, at fiskeskipper Henning Bank Jensen skulle tage til Sydafrika for at undersøge mulighederne for at fange flere fisk til fabrikken med den flåde, der er til rådighed.

Flere ansjoser

Ud for kysten fra Sct. Helena Bay, hvor fabrikken er beliggende, til Cape Town står der omkring 400.000 tons ansjoser - lige til at fange.

- Det er typisk ansjoser, der fanges til industriformål. De står sommeren over på grundt vand og kan i den periode fanges ved not-fiskeri. I den øvrige del af året trækker de ud på dybere vand mod øst eller syd, fortæller han videre. - Så en del af øvelsen går ud på at få spredt fiskeriet ud over året, på andre pladser, eventuelt efter andre fiskearter og med en anden teknik.

- Derfor er det nu aftalt at forsøge at fiske ansjoser med trawl på andre pladser i juni næste år enten med enkelt eller pairtrawl, hvilket man allerede har søgt om tilladelse til, siger Henning Bank Jensen.

- Fabrikken råder over to stålskibe på ca. 300 tons, der også bruges til sardinfiskeri, tilføjer han. - Ellers benyttes 100 tons træskibe, nogenlunde som vi kendte dem i industrifiskeriet herhjemme for år tilbage.

Andre arter
Selv om hovedformålet er at øge fangsten af ansjoser, så bør man efter Henning Bank Jensens opfattelse også interessere sig for at prøve at fange andre fiskearter og på andre pladser.

Der kunne eventuelt være tale om en sildeart, der kaldes redeye. Den går på dybt vand og skal altså fanges med trawl. Men den kommer længere op i vandet om aftenen.

Man kunne også prøve at fange lanternfisk. De er mindre, men går i store forekomster på ca. 1 millioner tons på endnu dybere vand.

Der er således mange muligheder for at øge fangsten til den sydafrikanske fabrik, hvilket Henning Bank Jensen allerede har beskrevet i en rapport, der så nu skal danne grundlag for en beslutning om, hvordan man vil gribe sagen an.

Fisk er der nok af

Henning Bank Jensen har været i Sydafrika for at undersøge, hvordan leverancerne af råvarer til fabrikken der kan øges. - Jeg tror på et godt resultat, men indsatsen skal være et hundrede procent, siger han.

- Jeg tror på et godt resultat. Men hvad man end beslutter sig til, så skal man gøre det et hundrede procent, ellers kan man spare sig ulejligheden, siger han. - Det nytter ikke, at man prøver at anvende grej, der ikke dur, eller skibe, der ikke egner sig til det pågældende fiskeri.

- Fisk er der i hvert fald nok af, konstaterer Henning Bank Jensen. - Alene ud for kysten på den 170 km lange strækning mellem Cape Town og Sct. Helena Bay, hvor fabrikken er beliggende, står der vel omkring 400.000 tons ansjoser - lige til at fange!

Tilfredsstillende løsning på vej i Thyborøn

Kystdirektoratet har foretaget oprensning i sejlrenden og vil straks i det nye år få fjernet den aflejring af sand ud for høfde 62 og 63 i Thyborøn Kanal, der er årsag til de store bølger og til de generende dønninger i havnebassinerne.

Det oplyser havnedirektør Jørgen Buhl, Thyborøn Havn.

Havnedirektør Jørgen Buhl glæder sig over, at sandbanken her, ud for høfde 62 og 63, nu snart bliver fjernet.

- Så nu har vi igen de lovede 8 meters dybde i sejlrenden, og meget snart skulle vi så også blive fri for de ødelæggende kæmpebølger, der anretter store skader på havnens ydermoler, og også for de dønninger i bassinerne, der generer de fartøjer, der befinder sig i havnen, konstaterer en tydeligt lettet havnedirektør.

- Vi er meget glade for udsigten til at få løst de akutte problemer inden for en overskuelig tidshorisont, fortsætter han. - Men derudover har Kystdirektoratet desuden lovet at foretage en omfattende undersøgelse af hele den vestlige Limfjord for at finde ud af, hvordan man også i fremtiden vil kunne sikre besejlingsforholdene omkring Thyborøn Havn, sådan som de bør være.

Et hængeparti
Disse løfter fremgår af et brev fra trafikminister Lars Barfoed og har naturligvis skabt glæde i Thyborøn.

- Det er meget tilfredsstillende, siger Jørgen Buhl, der nu endelig kan se en løsning forude på de årelange besejlingsproblemer, der har plaget havnen.

Men han drypper alligevel også et par dråber malurt i bægeret.

- Vi har jo allerede haft de første efterårsstorme, hvis alt for store bølger og dønninger, ligesom det har været tilfældet de foregående år, har anrettet ødelæggelser på både havneanlæg og skibe, siger han. - Og erstatningerne herfor, som vi har bedt om, har vi endnu ikke fået. Så her har vi et ret væsentligt hængeparti.

Et par tusinde kunne li’ tobis

Store fordele ved en sammenlægning af fiskeriforeninger

Hvis fiskeriforeningerne i Esbjerg og Hvide Sande lægges sammen, vil den nye forening stå stærkere både politisk og økonomisk, og ingen medlemmer vil komme i klemme.

Det forsikrer Esbjerg Fiskeriforenings formand, Jesper Juul Larsen, der af mange anses for et godt bud til formandsposten i den nye forening.

- Industrifiskerne i Esbjerg skal ikke være bange for at komme i klemme ved en sammenlægning med foreningen i Hvide Sande, garanterer Jesper Juul Larsen..

De tilbageværende industrifiskere i Esbjerg Fiskeriforening har, på trods af at de har været i undertal, alligevel været dominerende, hvad fiskeriets betydning og dets mange problemstillinger angår.

- Men industrifiskerne i Esbjerg skal ikke være bange for at komme i klemme ved en sammenlægning med foreningen i Hvide Sande, der godt nok er domineret af konsumfiskere, garanterer Jesper Juul Larsen. - For det første har man jo også der et betydeligt industrifiskeri, og for det andet vil den nye forening komme til at stå så meget stærkere, at alle medlemmernes interesser vil kunne varetages i hvert fald lige så godt som i dag - om ikke bedre.

- Vi bibeholder jo kontorer både i Hvide Sande og i Esbjerg, og det er helt klar målet at kunne tilbyde medlemmerne en endnu bedre service, end det er muligt i dag, siger Jesper Juul Larsen.

Stor gør stærk
- Tidligere havde Esbjerg Fiskeriforening op til 3.000 medlemmer. I dag er der omkring 60 tilbage. Og det går jo ikke fremad med medlemstallet, konstaterer Jesper Juul Larsen. - I Hvide Sande er der i dag omkring 120 medlemmer, så det ligger lige for at slå sig sammen og blive stærkere.

- Og det gælder både økonomisk og politisk, tilføjer han. - For det første lægger vi jo de to foreningers formuer sammen. For det andet forventer vi på sigt at kunne spare en del omkostninger ved sammenlægningen. Og alt andet lige vil den nye forening også få større politisk indflydelse på grund af sit større og bredere bagland.

Tillid og indflydelse
- Hvis sammenslutningen vedtages, vil de to foreninger blive slået sammen uden nogen former for særlige hensyn eller servitutter om fordele eller lignende for specielle medlemsgrupper. Vi starter simpelthen på en frisk, siger Jesper Juul Larsen. - Og hvis jeg bliver valgt som formand for den nye forening, vil det blive min fornemste opgave at skabe tillid til den nye forening blandt medlemmerne.

- Gennem mit hverv som næstformand i Danmarks Fiskeriforening kan jeg desuden tilføre foreningen en masse viden, som vil komme både foreningen som sådan og dens medlemmer til gode, tilføjer han.

- Omvendt vil den nye forenings størrelse og bredde give mig bedre mulighed for at viderebringe ønsker og meninger fra fiskerne i det virkelige liv til arbejdet i Danmarks Fiskeriforenings ledelse, siger den måske kommende formand for den nye fiskeriforening.

Miljøgodkendelse på vej

TripleNine i Esbjerg har sin miljøgodkendelse i orden, men Thyborøn skal have sin fornyet inden årsskiftet.

- Der skulle ikke være nogen problemer med at få Thyborøns miljøgodkendelse forhandlet på plads, siger miljøchef Henrik Sørensen.

Virksomheden har for nylig haft et meget konstruktivt møde med medarbejdere fra Miljøcenter Århus, som Thyborøn hører ind under, om det foreliggende udkast til en miljøaftale for fabrikken.

- Mødet resulterede i, at der nu udarbejdes et revurderet aftaleudkast, som begge parter gerne skulle kunne tilslutte sig, siger Henrik Sørensen.

Inden årsskiftet

Henrik Sørensen forventer, at Thyborøn har fået sin miljøgodkendelse inden årsskiftet, idet de danske myndigheder allerede er forsinket i forhold til EU’s IPPC-direktiv, der kræver, at miljøgodkendelsen skal revurderes hvert 10. år. Og Thyborøns seneste godkendelse er fra 1998!

I Esbjerg er TripleNine’s miljøgodkendelse fra 2002, med reviderede vilkår fra 2006. Den gælder for en 8-årig periode og skal altså fornyes i 2010.

Miljø-Light på hjemmesiden

Det er en temmelig omfattende rapport. Derfor er en mere lettilgængelig udgave af den seneste miljørapport nu under udarbejdelse.

Så snart den er klar, i begyndelsen af december, vil den blive lagt ud på TripleNine’s hjemmeside, www.999.dk, ligesom interesserede kan rekvirere en trykt udgave på engelsk eller dansk.

Ny IFFO-præsident

Han afløser TripleNine’s administrerende direktør, Nils Chr. Jensen, der har siddet på posten i de forgangne to år.

Industrifiskeriet bliver snart certificeret

Fiskemelsforeningen har ansøgt om at få fiskeriet IFFO-certificeret. Herefter skal de enkelte fabrikker selv sørge for at få deres produktion certificeret.

Udviklingschef Hans Otto Sørensen forventer, at det danske industrifiskeri vil være IFFO-certificeret i begyndelsen af 2010

- Hovedkravet i certificeringen er, at fiskeriet skal være bæredygtigt og selvfølgelig sporbart, siger Hans Otto Sørensen.

- At fiskeriet skal være bæredygtigt betyder, at man som minimum skal overholde de kvoter og bestemmelser, der udstikkes af EU, tilføjer han.

Fiskeriet skal som nævnt også være sporbart. Men det, forventer Hans Otto Sørensen ikke, vil stille yderligere krav til fiskerne, end hvad der er gældende i dag. - Fiskeriet er jo i forvejen så overvåget, at man fra land har fuldstændig styr på, hvor det enkelte fartøj befinder sig på konkrete tidspunkter, konstaterer han.

For at hele produktionen af dansk fiskemel og -olie kan blive certificeret, kræver det, at hver enkelt fabrik selv sørger for at få sin egen tekniske produktion certificeret.

Ingen lugt fra TripleNine i Esbjerg

Lugtundersøgelsen i Esbjerg er afsluttet med et særdeles tilfredsstillende resultat.

I boligområderne kan ikke mærke nogen lugt fra TripleNine i Esbjerg.

De tilladte grænser er 5 lugtenheder pr. m3 i boligområder og 10 enheder på havneområdet, hvor 1 enhed svarer til, hvad der lige akkurat kan fornemmes.

- Undersøgelsen viser, at vi ligger under 1 enhed i boligområderne. Det vil sige, at man overhovedet ikke kan mærke nogen generende lugt fra TripleNine her, konstaterer en tilfreds miljøchef.

- I havneområderne har man målt op til 2 lugtenheder, hvor grænseværdien er 10. Og begge målinger er udført under fuld produktion på alle anlæg, tilføjer han.

- Der er desuden udført en lugtberegning efter OML-modellen, fortæller Henrik Sørensen. - Den viser, at TripleNine faktisk ville kunne overholde lugtgrænserne, selv om vi ikke førte vores udledningsluft gennem det termiske forbrændingsanlæg. Dette faktum vil indgå i vores overvejelser, når afsugningssystemet skal simplificeres.