Tor-Mo Trawl ApS
xx
Hvide Sande Skibssmedie
xx
 

Kæmpe skuffelse og frustration i Kystfiskerudvalget

 
Kystfiskerordningen videreføres, men ministeren har valgt at se bort fra samtlige ønsker og konklusioner i Kystfiskerudvalgets få måneder gamle evaluerings rapport.

Kæmpe skuffelse og frustration i Kystfiskerudvalget

Foto H.Hansen

”Når man bruger en masse tid som ikke giver resultat, bliver man skuffet” siger formanden for Kystfiskerudvalget, Steen Jensen, Marstal, i en kommentar til de forhold, kystfiskerne kommer til at virke under de kommende tre år.

Reguleringsbekendtgørelsen for 2010 udstedes nemlig på grundlag af den gældende politiske aftale, hvilket blandt andet medfører, at Kystfiskerudvalgets forslag ikke indgår i de kommende reguleringer, og at den nuværende kystfiskerordning dermed videreføres uforandret de kommende 3 år.

”Det synes uforståeligt at nedsætte et kystfiskerudvalg, som de øvrige parter sidder overhørig i emner vedrørende kystfiskeri”, siger Steen Jensen til Fiskerforum.dk.

”Det er frustrerende ikke at blive hørt. Jeg forstår heller ikke Danmarks Fiskeriforenings holdning. De burde lytte til flertallet blandt de små” slutter Steen Jensen.

Den sidste kommentar skyldes det faktum, at Departementet har oplyst, at beslutningen er truffet efter indstilling fra bl.a. Erhvervsfiskeriudvalget.

Kystfiskerudvalget har efterfølgende valgt at kontakte de politiske ordførere fra V, K og O, så de fremlagte forslag fra Kystfiskerudvalget har mulighed for, at komme til at indgå i de kommende

Reguleringer, og på den måde skabe en ny og bedre struktur for alle fartøjer i kystfiskerordningen.
 
Fakta om kystfiskerordningen
Omfattet af kystfiskerordningen er FKA-fartøjer med en længde på maksimalt 17 m overalt.
For det enkelte fartøj med kystfiskerstatus, for hvilket der føres logbog, skal 80 procent af fangstrejserne i et kalenderår være på 3 døgn eller derunder.
Fartøjer med kystfiskertilladelse tildeles hvert år en ekstra årsmængde på baggrund af de andele af torsk og tunge, der er afsat.

I januar måned 2010 kan fartøjs ejere tilmelde sig ordningen for en ny 3 årig periode.
 

FiskerForum - 28. December 2009

 
Daconet
xx
Stenbjerg Net
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse