|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Stor interesse for at omstrukturere erhvervsfiskeriet
|
|
|
|
Fødevareministeriet har modtaget 17 omstruktureringsprojekter under
tilskudsordningen ”Omstrukturering af erhvervsfiskeriet”. Der er samlet
ansøgt om tilskud for 285 mio. kr. |
|
|
|
|
Formålet med tilskudsordningen er at fremme en omstrukturering af
erhvervsfiskeriet, som skal medvirke til at reducere fartøjernes
brændstofafhængighed, styrke erhvervets økonomi, og udvikle en moderne
flåde, der er tilpasset fiskerimulighederne. Der gives mulighed for
tilskud til både ophugning og modernisering af fiskerfartøjer. En af
betingelserne for at opnå tilskud til ophugning er, at tilskudsmidlerne
geninvesteres i en omstrukturering af fiskeriet, og at fiskeriet efter
omstruktureringen gennemføres 30 % mere energieffektivt end før.
Tilskuddet til modernisering er også målrettet investeringer, der
forbedrer fartøjernes energiudnyttelse.
Ved udløb af ansøgningsfristen til tilskudsordningen har FødevareErhverv
modtaget 17 omstruktureringsprojekter. Projekterne omfatter 55
ansøgninger om tilskud til ophugning og 5 ansøgninger om tilskud til
modernisering.
Der er afsat ca. 143 mio. kr. til tilskudsordningen. Med ansøgninger om
tilskud for ca. 285 mio. kr. vil der blive konkurrence om midlerne. De
projekter, som medfører størst reduktion i brændstofforbrug set i
forhold til tilskudsmidlerne til projektet, vil blive prioriteret
højest.
Der er en række kriterier, som skal være opfyldt, for at projekterne er
berettigede til tilskud. For at være tilskudsberettigede skal fartøjerne
eksempelvis være særlig brændstofafhængige og kunne dokumentere et
aktivt erhvervsfiskeri.
Den videre sagsbehandling vil finde sted over de kommende uger, og det
forventes, at resultatet af ansøgningsrunden vil foreligge i starten af
juli. Ansøgere om tilskud til henholdsvis ophugning og modernisering vil
til den tid modtage et brev om, hvorvidt de kan forvente at få tilsagn
om tilskud til deres projekt.
Tilskudsordningen administreres af FødevareErhverv.
Fakta om tilskudsordningen
Tilskudsordningen indgår i det danske fiskeriudviklingsprogram
2007-13. Programmet medfinansieres af EU’s Fiskerifond (EFF).
Fødevareministeriet vil med fiskeriudviklingsprogrammet skabe rammerne
for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og
akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyttes under hensyn til
bæredygtighed og regional udvikling.
|
|
|
|
FiskerForum - 16. juni 2009 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|