|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Instruktion af besætningen og anvendelse af værnemidler i fiskeskibe
|
|
|
|
I 2003 blev der givet mulighed for at fiskeskibe, der sætter og bjærger
deres trawl over agterenden, kunne få tilladelse til at undlade
skanseklædning agter, hvor trawlet udsættes. |
|
|
|
|
For at få tilladelsen, er det dog vigtigt, at en række sikkerheds- og
arbejdsmiljømæssige forhold er opfyldt. F.eks. skal afstanden fra
nettromlen være mindst 1000 mm, bredden af hullet skal minimeres mest
muligt og dækket skal være ekstraordinært skridsikkert. Derudover skal
der anvendes godkendt arbejdsvest eller arbejdsdragt med opdriftsmiddel,
når der arbejdes i området.
Udover de ovennævnte forholdsregler, der skal sikre mod overbordfald,
kræver Søfartsstyrelsen, at der generelt skal være taget passende
sikkerhedsforanstaltninger, hvor der er en øget risiko for overbordfald.
Det kan f.eks. være ved brug af livline, arbejdsvest, redningsvest eller
andet egnet udstyr.
Søfartsstyrelsen har i forbindelse med en arbejdsulykke i et større
fiskeskib, samt gennem billedmateriale fra andre fiskeskibe konstateret,
at overnævnte sikkerhedsforanstaltninger ofte ikke er bragt i anvendelse
eller kun anvendes i begrænset omfang.
Søfartsstyrelsen skal derfor indskærpe den forpligtigelse og det ansvar,
fiskeskippere og arbejdsledere på fiskeskibe har for at sikre, at
besætningsmedlemmer altid er grundigt instrueret i arbejdsopgaverne, at
der er udarbejdet risikovurderinger for arbejdsopgaverne, samt at
besætningsmedlemmerne altid anvender de korrekte og foreskrevne
værnemidler i forbindelse med arbejdet om bord.
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd vil kunne kontaktes for råd og vejledning i
forbindelse med ovennævnte.
Regelgrundlaget for kravene i teksten findes i
Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E, kapitel VI, regel 1 og 3 (6)
For yderligere information kontakt venligst synschef Svend Karstensen på
tlf. 39 17 46 63. |
Kilde: Søfartsstyrelsen |
|
FiskerForum - 19. marts 2009 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|