|
Kommissæren for maritime anliggender og fiskeri, Joe Borg, udtalte: "Vi
stiller spørgsmål ved selve grundlaget for den nuværende politik, og
intet aspekt af den bør lades uberørt. Vi er ikke ude på at reformere
blot for reformens egen skyld. Det er på tide, at vi udformer et
moderne, enkelt og bæredygtigt system for forvaltning af fiskeriet i EU,
som kan holde et godt stykke ind i det 21. århundrede." Grønbogen,
der blev vedtaget i dag, har to formål: dels at øge bevidstheden om de
udfordringer, som sektoren er blevet stillet over for i de senere år,
dels at fremkalde en offentlig reaktion, som kan udvikle sig til en ny,
innovativ og mere konsensusbaseret måde at regulere fiskeriet på. Den
rejser spørgsmål som: hvordan kan vi sikre, at fiskeriet bliver
bæredygtigt og levedygtigt på lang sigt? Hvordan kan der opnås en
tilpasning af den samlede flådekapacitet, samtidig med at man løser de
sociale problemer, kystsamfundene står over for? Hvordan kan der
opbygges en regelefterlevelseskultur? Hvordan kan den fælles
fiskeripolitik bedst bidrage til et bæredygtigt fiskeri uden for EU's
farvande?
Grønbogen analyserer alle facetter af dagens fiskeripolitik og
redegør for, hvorfor nogle problemer bliver ved med at eksistere, selv
om der er gjort fremskridt siden reformen i 2002. Et af hovedproblemerne
er, at de europæiske fiskebestande på det nærmeste er udtømt: 88 % af
bestandene er overfiskede (sammenlignet med et gennemsnit på verdensplan
på 25 %), og 30 % er "uden for sikre biologiske grænser", dvs. at de
ikke kan reproducere sig i normal takt, fordi forældrepopulationen er
for udfisket. Alligevel fortsætter vi inden for mange fiskerier med at
fiske to til tre gange mere, end hvad fiskebestandene kan bære. Dette
skyldes primært overkapacitet i fiskerflåden. En sådan overkapacitet er
i realiteten økonomisk ineffektiv, fordi den ikke alene udtømmer
bestandene, men også hele tiden gør indhug i erhvervets fortjenstmargen.
Der må og skal findes løsninger, som genopbygger de værst ramte bestande
og samtidig garanterer, at fiskeriet fortsat kan være en pålidelig
indtægtskilde for fiskerne.
Ud over overkapaciteten peger grønbogen på fire andre strukturelt
betingede mangler i den nuværende politik:
- mangelen på præcist formulerede politikmål målsætninger, navnlig
hvad angår det økologiske ansvar og integrationen med generelle
maritime spørgsmål
- et beslutningssystem, som er for centraliseret og fokuserer på
kortsigtede løsninger, som i de fleste tilfælde underminerer den
langsigtede bæredygtighed
- en ramme, som ikke i tilstrækkelig grad ansvarliggør erhvervet
- mangelen på politisk vilje til at efterleve
fiskerirestriktionerne.
Disse spørgsmål skal søges besvaret i lyset af, at Europa importerer
to tredjedele af sin efterspørgsel efter fiskevarer.
Kommissionen er bekymret for, at hvis der ikke opnås større
miljømæssig bæredygtighed i fiskeriet i de kommende år, vil
slutresultatet blive udpinte have og et fiskerierhverv, der ikke er
levedygtigt. Hvis derimod den næste reform bringer den fælles
fiskeripolitik ind i det 21. århundrede, vil dette ikke blot komme
fiskerne og kystsamfundene, men alle Europas borgere til gode.
Selv om Kommissionen kun er juridisk bundet til at tage visse dele af
den fælles fiskeripolitik op til fornyet overvejelse inden 2012, har den
nuværende situation, især med hensyn til bestandene og overkapaciteten i
fiskerflåden, overbevist den om, at det er nødvendigt at igangsætte
reformprocessen allerede nu. Den høring, der igangsættes i dag, udløber
den 31. december 2009, og Kommissionen vil opsummere resultaterne af den
i første halvår af 2010. Efter en yderligere høring af alle berørte
parter vil Kommissionen derefter udarbejde en konsekvensanalyse og et
forslag til en ny grundforordning. Dette vil så kunne forelægges for
Europa-Parlamentet og Rådet i begyndelsen af 2011 med henblik på
vedtagelse i 2012.
|
