|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
På sommerkursus hos DTU Aqua
|
|
|
|
Torskens forsvinden fra østkysten af Nordamerika, havets encellede
mikroorganismer og sammenhængen mellem havstrømme og klima. Studerende fra
tre DTU-retninger mødes til sommerkursus i Oceanografi hos DTU Aqua. |
|
|
|
|
DTU Aqua udbyder netop nu instituttets første sommerkursus i eget regi.
Kurset varer i alt tre uger og er det første af mange kommende.
De studerende har været på sejltur med skibet Ofelia for at indsamle
prøver og teste nogle af fiskerividenskabens metoder til dataindsamling
i praksis. Fra vandprøve-tagning med en såkaldt ctd til fiskeri med
finmasket planktonnet for at indsamle data om havets mindste indbyggere.
Tilbage på DTU Aqua har de studerende, som kommer fra hhv. DTU Miljø,
DTU Medicin & Teknologi og DTU Sundhed & Produktion, arbejdet i
laboratoriet, været til forelæsninger og regnet på modeller, som kan
beskrive de processer, der styrer fx fiskebestandenes størrelse
"Vi tager udgangspunkt i nogle af de målinger, som blev indsamlet på
Galathea-ekspeditionen og sammenligner dem med data i et program på
nettet," forklarer Kristina Marker:
"Selve kurset har haft en god variation for jeg kan godt lide, at det er
et lidt praktisk også, som at vi var ude at sejle. Jeg regner ikke med
at skulle arbejde med fiskerividenskab senere, men jeg synes, at det jeg
har lært her er et godt supplement til de fag, som jeg ellers har haft
på Miljø," vurderer hun.
|
Torsken forsvandt
Som afslutning på kurset skriver de studerende en opgave - og for Bo
Hansen, DTU Miljø er det et af fiskerividenskabens berømte cases som er
på programmet: Hvorfor kollapsede torskebestanden ved østkysten af
Nordamerika i 90'erne, så den stadig ikke er tilbage på det gamle
niveau?
"Det er et stort problem, at torsken er gået helt ned med nakken - og
spørgsmålet er, hvad der gik galt: Fiskeriet, sælerne eller
temperaturstigninger? Foreløbig giver jeg fiskeriet og de store, nye
russiske indstri-trawlere, som man var begyndt at fiske med,
skylden...," siger Bo Hansen, DTU Miljø.
For at finde svaret er han og hans to medkursister gået på jagt i en
stak videnskabelige artikler. De fleste af dem er skrevet af biologer.
"Vores undervisere har da også lidt bekymret spurgt, om det nu gik ok
med at læse og forstå dem - men det kan man sagtens. De biologiske
fagudtryk kan man bare slå op - og matematik er jo matematik, og
heldigvis har jeg nogen med i min gruppe, som er rigtig gode til det!"
Fortsætter på kandidatuddannelsen
Bo Hansen vil senere fortsætte på den kandidatuddannelse i Akvatisk
Videnskab og Teknologi, som DTU Aqua fra efteråret udbyder i samarbejde
med KU:
"På det her kursus har jeg lært nogle modeller at kende, som jeg kommer
til at kunne bruge direkte siden hen, når jeg vil arbejde videre med det
her. Hvad skal man gøre for at få et bæredygtigt fiskeri. Hvad er det ud
over fiskeri, som kan påvirke - og som man skal tænke med ind? "
Kommende kandidatuddannelse i AKvatisk Videnskab og Teknologi
Den tværfaglige kandidatddannelse i Akvatisk Videnskab og Teknologi
starter til september 09 og undervisningen foregår i Lyngby og
København. Kandidatuddannelsen kombinerer biologiske, teknologiske og
matematiske fag, så man populært sagt uddanner biologer, som kan regne
og ingeniører, som ved noget om biologi. Den tværfaglighed er der stor
efterspørgsel på fra erhvervet, som skal ansætte kandidaterne bagefter.
Uddannelsen er åben for alle med en relevant bacheloruddannelse, fx
biologi, fysik, matematik eller ingeniør.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
FiskerForum - |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|