|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Norden påvirker EU's fiskeripolitik
|
|
|
|
Norden skal påvirke revideringen af EU's fiskeripolitik i en positiv
retning. Den nuværende fælles fiskeripolitik har store mangler og betegnes
af mange som en fiasko. Ved at præsentere de nordiske fiskerimodeller skal
Norden inspirere EU til en mere vellykket og langsigtet fiskeripolitik. |
|
|
|
|
Det understryker Nordiska rådets miljö- och naturresursutskott, som
samlades till sitt traditionella sommarmöte i Narvik i Norge tidigare i
veckan.
Det understreger Nordisk Råds Miljø- og Naturressourceudvalg, som
tidligere på ugen mødtes til det traditionelle sommermøde i Narvik i
Norge.
- Den nye fiskeripolitik skal blandt andet gøre noget ved problemerne
med rovfiskeri og udkast af fangst. De nordiske lande bør præsentere
deres fungerende løsninger for EU, således at den nye europæiske
fiskeripolitik bliver så vellykket som muligt, siger Miljøudvalgets
formand, stortingsmedlem Asmund Kristoffersen.
EU's reviderede fiskeripolitik skal ifølge planerne træde i kraft i
2013. EU-Kommissionen præsenterede sin grønbog om den nye fiskeripolitik
i slutningen af april. Det er meningen at lande, organisationer og andre
parter kan komme med deres synspunkter i forhold til grønbogen ved
slutningen af året. Til efteråret vil Miljøudvalget også give
Kommissionen indspil til den kommende EU-politik.
Nordisk Ministerråd, de nordiske regeringers samarbejdsorgan, er også
engageret i spørgsmålet. Ministerrådet vil blandt andet udarbejde en
række forslag til EU-Kommissionen som indspil til revideringen af
fiskeripolitikken.
I et brev til de nordiske fiskeriansvarlige ministre, som mødtes på
Island i begyndelsen af juli, hilser Miljøudvalget Ministerrådets
initiativ velkomment. Udvalget understreger dog, at mange af
problemerne, som eksempelvis udkast af fisk, ikke kan vente på en
løsning indtil den nye fiskeripolitik træder i kraft. De skal løses
omgående. Udvalget opfordrer samtidig de nordiske EU-landes
fiskeriministre til at være aktive i sagen gennem hele EU-processen.
Kilde: Nordisk Råd |
|
|
|
FiskerForum - 28. juni 2009 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|