Thyborønfiskerne er utilfredse med afslag på støtte til stor
konsumtrawler.
Blandt de lokale fiskere i Thyborøn er der skuffelse og frustration over
afslaget til økonomisk støtte ved indkøb af et stort konsumfartøj.
Derfor afkræver man nu en nærmere forklaring på, hvorfor myndighederne
vragede netop dette projekt i forbindelse med uddeling af mange
millioner støttekroner fra FAS II (Fleet Adaptation Scheme) puljen.
Formanden for den lokale fiskeriforening, Kurt Madsen, er gået ind i
sagen, der har haft stor lokal bevågenhed: ”Vi skal lige være sikre på,
at det er gået korrekt til, både fra deres og vores side” siger han til
TV Midt Vest.
Thyborøn fiskerne havde håbet at kunne udfase flere ældre fartøjer, og i
stedet indkøbe et stort og langt mere moderne fartøj i stedet. Projektet
led skibbrud, da fiskerne blev forbigået ved uddeling af EU
støttemidler. Dermed rakte økonomien ikke, til at gennemføre projektet