Hanstholm Elektronik
xx
Rdvig Motor A/S
xx
 

Optimisme på havnen i Hirtshals

 

Maskinværksted i Hirtshals opruster med 450 m2 udbygning og arbejds-miljøforbedringer

Vestkajens Maskinværksted, som er beliggende på Sydvestkajen på Hirtshals Havn, har netop udvidet sine allerede eksisterende faciliteter med en bygning på 450 m2. Den nye bygning består af et maskinværksted, vaskerum til maskindele, teknikrum, et dieselværksted samt garage og lager. For at kunne efterleve kundernes behov, er det nu blevet nødvendig at udvide de allerede eksisterende faciliteter. Den nuværende kapacitet kan ikke længere modsvare arbejdsmængden, og derfor har virksomheden valgt at bygge til. Sammen med værkstedet er der desuden blevet lagt ca. 750 m2 belægning på arealet mellem værksted og beddingsløb. Direktør, Tonny Jensen, siger om den nye bygning:

- For at opfylde tidens krav, har vi har etableret to nye udsugningsanlæg i forbindelse med byggeriet - et i det nye maskin-værksted med olietåge-udskillere og et i det eksisterende smedeværk-sted med filter til slibestøv og svejserøg. Vi har ligeledes fået nyt kloakanlæg med olieudskiller på grund af vaskerummet.

Vestkajens Maskinværksted servicerer hovedsagligt fiskeflåden, men har dog også en del opgaver for handelsflåden og for industrivirksomheder i Hirtshals-området. Vestkajens Maskinværksted, som også ejer Hirtshals Bedding, udfører arbejde inden for skibsreparation, installation og reparation af fremdrivnings- og generatoranlæg. Ligeledes udfører værkstedet også mange forskellige opgaver inden for hydraulik.

 
Kilde: Hirtshals Havn
 
 

FiskerForum - 1. Februar 2010

 
Daconet
xx
Fiskeriskolen Thyborn
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse