|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|
Afsætningsproblemerne for små rødspætter har bidt sig fast.
|
|
|
Massive PO udtag af rødspætter – i januar måtte hver 5. kasse
trækkes tilbage.
Modelfoto . Rasmus Christoffersen Årets første måned bød ikke på godt nyt for rødspættefiskerne,
idet der stadig er alt for mange frisk fangede rødspætter, der ikke
ender på middagsbordet. I tillæg må fiskerne også notere fortsatte
prisfald for de fisk, der sælges til konsum.
På fiskernes vegne måtte producentorganisationen i den forgangne måned
opkøbe 143.659 kg. ud af de samlede tilførsler på 723.666 kg. Den
dårlige nyhed kommer efter et grufuldt 2009, hvor fiskerne måtte notere
sig, at der hen over året var 1.062 tons rødspætter, der ikke fandt en
køber.
Foreløbige tal fra Fiskeridirektoratets database viser desuden, at
gennemsnitsprisen i januar måned er faldet til 8,37 kr/kg. mod 10,73 kr/kg.
i samme periode året forinden.
Afsætningsproblemer for rødspætter er et forholdsvis nyt problem.
Tidligere var PO udtag af rødspætter et sporadisk fænomen. Kredse i
fladfiskeindustrien peger på billig import af asiatisk opdrætsfisk, som
årsagen til, at branchen har mistet konkurrenceevne og filetfabrikkerne
må lade gode fisk passere gennem auktionen, uden at afgive bud.
En af de mindre aktører i filet industrien er Esbjerg Seafood. Herfra
forklarer direktør Preben Nielsen, at han på salgssiden dagligt er i
direkte konkurrence med enkelt frosne benfri pengasius filet, der i en
gros led kan købes ned til 23-24 kr/kg. excl. moms. I denne kamp står de
mindste sorteringer af rødspætter ofte som taber, især i
vintermånederne, hvor skæreudbyttet er lavere end senere på året.
Fiskerne indbetaler selv 10 øre pr. kg. fanget rødspætte til Producent
organisationens tilbagetags ordning. |
|
|
|
FiskerForum - 8. Februar 2010 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|