|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|
Moderat interesse for kameraforsøg
|
|
|
Fiskeridirektoratet håber flere kuttere vil tilmelde sig som
”fangstkvote fartøj” .
Modelfoto : Claus Hansen Danmark iværksatte 2008 et canadisk inspireret forsøg med
kameradokumentation af fangsten på en række kuttere. De danske
erfaringer var så positive, at EU-Kommissionen i slutningen af 2009
vedtog, at udvide forsøgene, så alle EU-lande kan lave tilsvarende
foranstaltninger.
Og Danmark åbner i 2010 op for, at op til 30 fartøjer kan få ekstra
kvote, hvis de installerer kameraer og andet teknisk udstyr ombord,
således der løbende registreres position, kurs og fart, samt om
hydraulik, spil eller andet udstyr er aktiveret. Når et fiskeredskab er
i vandet, kører et antal video kameraer, som optager al aktivitet på
dækket og på den måde dokumenterer fangstens størrelse og
artssammensætning.
Fredag den 12. februar er der sidste ansøgningsfrist for fartøjer, som
gerne vil være med i et 2010 forsøg med kamera-moniteret fiskeri.
Fiskeridirektoratet har i flg. Danmarks Fiskeriforening foreløbigt blot
fået 16 ansøgninger, og dermed er det fortsat god mulighed for, at
interesserede kan komme med i ordningen.
De hidtidige tilmeldinger til deltagelse i kameraforsøget kommer
overvejende fra vestkysten, men også 3 bornholmske fiskere har indtil
videre tilmeldt sig ordningen. |
|
|
|
FiskerForum - 11. Februar 2010 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|