|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|
Fortsat kritik omkring MSC mærket fisk
|
|
|
I takt med den stigende interesse for MSC, er der i kølvandet
opstået slagsmål om, hvorvidt det er et godt eller skidt mærke.
Modelfoto : Tommy Andersen
MCS har efter egne oplysninger certificeret omkring 10% af de
globale fiskefangster. Dermed er organisationen på rekordtid blevet
førende indenfor certificering af fiskeprodukter.
I Danmark er bl.a. de fleste pelagiske konsumarter certifi-cerede, og
derfor ses marinerede sild og makrelkonserves i stort antal med det blå
msc mærkat. Fiskeriforeningen og Danmarks Producentorganisation er
desuden langt fremme i bestræbelserne på at få en række hvid fisk
certificeret.
Flere NGO’er kritiserer imidlertid MSC for at gå på kompromis med
miljøforhold og se stort på bæredygtighed.
Til bladet Tænk kalder kampagneleder og marinebiolog i Greenpeace
Norden, Hanne Lyng Winter diskussionen ”mudret”; ” I udgangspunktet er
MSC jo ikke en dårlig idé. Som supermarked eller forbruger er det let at
forholde sig til sådan et mærke. Men det er, som om alt skal
certificeres. Der er til dato kun ét fiskeri, der ikke har fået
MSC-mærket efter at være gået i gang med den store ansøgningsproces.”
Organisationerne peger på forskellige problematiske fiskerier, som alle
er gået gennem MSC nåleøjet: Muslingefiskeri i Limfjorden, bundtrawl
fiskeri og videre fortæller Hanne Lyng Winter til Tænk ”For eksempel
sælger danske supermarkeder Alaska Sej fra Beringshavet med MSC-mærket,
men søløverne i Beringshavet lever blandt andet af Alaska-sejen, og der
fiskes også i søløvernes beskyttede område, derfor er hele bestanden nu
for nedadgående,”
Andre interesseorganisationer kritiserer MCS for at være økonomisk
byrdefuld, og dermed udelukket for en række mindre fiskerier –
heriblandt miljøskånsomt kystfiskeri.
Jonathan Broch Jacobsen, der er konsulent i Danmarks Fiskeriforening
mener certificeringen er vigtig for at bevare konkurrencedygtigheden på
det europæiske marked. Til Tænk forklarer han, at på en nylig konference
med oplæg fra de store supermarkeds-indkøbere, var indstillingen, at den
typiske supermarkedskunde ikke orker at gå rundt og se efter et blåt
mærke på hver enkelt fisk. Så derfor skal alle deres fisk være
MSC-mærkede hurtigst muligt, så de kan sige til kunderne, at al fisk her
i butikken er miljørigtigt fanget og kan spises med god samvittighed. |
|
|
|
FiskerForum - 8. Marts 2010 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|