Fiskeriskolen Thyborn
xx
Ejgil Knudsen
xx
 

Svensk malervirksomhed tiltrækker danske kunder.

 
Fast pris og gunstige valutakurser giver svensk malervirksomhed vind i sejlene.
   
Se flere fotos : Click
På den svenske vestkyst, nord for Göteborg, ligger øen Tjörn,og her har ”Henry Allt i Allt” forretningsadresse. Virksomheden har speciale i overfladebehandling af skibe op til 100 m. En tilknyttet tørdok har en kapacitet på 1000 tons.

Den mere end 30 år gamle virksomhed har, indenfor de seneste 10 år, gennemgået en markant udvikling, og kan fremvise en lang og markant reference liste, der inkluderer fartøjer fra den svenske marine og kystbevogtning, foruden en lang række fiskefartøjer af vidt forskellig type og størrelse.

I havnen er der en fridybde på 6,5 m. og ”Henry Allt i Allt” tilbyder en komplet palette af ydelser indenfor overflade behandling til nybygninger og reparation eller vedligehold af brugte fartøjer. Herunder sandblæsning, metallisering og maling. Men også andre miljøvenlige løsninger, som f.eks. vandblæsning ved 2500 bar og mulighed for påsprøjtning af lyddæmpende materialer på stålemner.

Et speciale er blevet servicering af den pelagiske flåde, hvor bl.a. opbevaringstanke overfladebehandles og coates med materialer, der er godkendt til opbevaring af konsumfisk.

GG 181 ”Västerland”:  er en 23 m. lang nybygning fra 2010, bygget på Övarvet, hvor ”Henry Allt i Allt” som underleverandør har forestået komplet malerentreprise.

Kombinationen af høj kvalitet og gunstige valutakurser har betydet at flere ejere af danske fiskefartøjer søger til Sverige for at få udført malerarbejder. Heriblandt Hirtshals fartøjet ”Heidi Jette” (nu Erly R132K), som fik udført total sandblæsning, metallisering og sprøjtemaling på Tjörn.

Kvaliteten af det udførte arbejde overvåges løbende af certificerede inspektører, der har godkendelse efter Norsk Standard af organisationen FROSIO.
”Henry Allt i Allt” er i 2009 udnævnt til ”årets virksomhed” på øen Tjörn. Virksomheden ejes af familien Göransson, og det er i dag stifterens sønner, Markus og Pär Göransson, som i fællesskab leder virksomheden med ca. 35 ansatte. Og måske snart flere, for ordrebeholdningen bugner:

Der skal indenfor kort tid males 4 alu nybygninger for Swedenship Marine på Tjörn, ligesom en række kystbevogtningsskibe skal have udført vedligeholdsarbejder i 2010. Dertil kommer, at virksomheden råder over mobile anlæg, og således kan de med kort varsel rykke ud til fremmede havne, for at udføre større eller mindre servicearbejder.
 

FiskerForum - 12. Marts 2010

 
Kynde og Toft
xx
Bue Net
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse