Skibsforsikringen Frederikshavn
xx
Gunnar Utbults Fiskekonsult
xx

Stor interesse for ny IUU-forordning
 

 
Skal holde uønskede fisk fra tredjelande ude af EU

 
Spørgelysten var stor blandt de ca. 60 deltagere i et IUU-seminar torsdag den 4. marts 2010 på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals. Bag seminaret stod Teknologisk Instituts nye Center for Fiskeri og Miljøteknologi.

Den 1. januar 2010 trådte EU-forordning 1005/2008 i kraft, der skal gøre det umuligt for IUU-fisk fra tredjelande at komme ind i EU. IUU står for Illegal, Uncontrolled, Unreported og omfatter fisk, der fanges i et ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri.

- Vækstforum Nordjylland overdrog sidste år Center for Fiskeri og Miljøteknologi opgaven med at facilitere klyngen Fiskerisektoren. IUU-seminaret er en aktivitet i denne sammenhæng, siger centerchef Lars Jøker.

Krav om fangstattest
Foranstaltningerne mod IUU-fisk finder sted på to områder. Mens Fødevarestyrelsen har ansvaret for, at fisken ikke importeres ind i EU via Danmark, skal Fiskeridirektoratet sørge for, at fisken ikke landes i danske havne.

- Import fra et 3. land kan kun finde sted, hvis fisken er forsynet med fangstattest udstedt af det land, fiskerne kommer fra. Attesten skal dokumentere, at fisken er fanget i overensstemmelse med landets love på fiskeriområdet og internationale beskyttelsesforanstaltninger, sagde Anne Ramløse fra Kontor for International Omsætning under Fødevarestyrelsen.
Der findes i øjeblikket over 80 lande på EU's liste over godkendte tredjelande, hvis dokumentation (fangstattest) tages for gode varer. Listen blev oprettet den 1. januar 2010 samtidig med, at forordningen trådte i kraft, men flere lande er kommet til senere, for eksempel Rusland.

- Kommissionen er indstillet på, at datoerne skal overholdes. Der kan derfor kun importeres fisk til EU fra et tredjeland, hvis der kan fremvises attest på, at fisken er fanget efter den dato, landet er blevet opført på EU's liste over godkendte lande, sagde hun.
Landing af fisk fra tredjelande i danske havne kan ligeledes kun finde sted, hvis fartøjet kan frem¬vise en fangstattest udstedt af flaglandets myndigheder.

- Fartøjer med IUU-fisk bliver simpelthen nægtet adgang til at gå i havn, også selv om det ikke er for at lande fisk, men kun for at benytte havnens servicefaciliteter, sagde fiskeriinspektør Henning Skødt Hansen fra Fiskeridirektoratet.

Kompliceret sektor
Anne Ramløse og Henning Skødt Hansen gav udtryk for, at selv om reglerne er klare, er det en udfordring at håndhæve dem i en virkelighed, der ofte er meget kompliceret. Reglerne skal tjene deres formål uden at lægge unødigt administrative hindringer i vejen for den globale fleksibilitet, der er af afgørende betydning for fiskerisektoren.
 
Kilde: Nordsøen Forskerpark

FiskerForum - 5. marts 2010

 
Landbobanken
xx
LAG Fyn
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse