|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Miljømærkede fisk på vej til forbrugerne
|
|
|
|
Forbrugerne kan i løbet af i år købe danske torsk, rødspætte og mørksej
med et mærke, der viser, at fisken er fanget under hensyntagen til miljø og
fiskeribestande. |
|
|
|
|
Dansk fiskeri går den miljørigtige vej og arbejder på at få danske
fiskearter certificeret til at bære det internationalt anerkendte
MSC-mærke. MSC står for Marine Stewardship Council og er et blåt mærke,
som bæredygtige fiskerier kan sætte på det færdige produkt.
Det er allerede lykkedes at få certificeret danske fiskerier efter
makrel, muslinger og sild. Og nu forventes det også, at udvalgte
fiskerier efter de tre populære spisefisk torsk, rødspætte og mørksej
kan få MSC-mærket i løbet af 2010.
Fødevareministeriet har støttet Danske Fiskeres Producent Organisation i
arbejdet med miljømærkning til gavn for fiskeriet og forbrugerne.
Organisationen har fået over to millioner kroner i støtte til blandt
andet forundersøgelser om MSC-certificering af torsk, rødspætte og
mørksej.
”Miljømærkning giver forbrugerne en bedre information om fiskeriet og
giver fiskerne et ekstra incitament til at passe på naturen, når de
fisker. Danmark er et af verdens største eksportlande af fisk, og derfor
er det helt rigtigt, at dansk fiskeri satser på en international
anerkendt mærkningsordning”, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.
I alt er 61 fiskerier MSC-certificeret på verdensplan i dag. Heraf er
fire fiskerier som nævnt danske – og tre yderligere er altså nu på vej.
Fakta
Marine Stewardship Council(MSC) er en privat uafhængig mærkningsordning
for miljøvenligt og bæredygtigt fi-skeri, der blev etableret i 1997. MSC
belønner bæredygtige fiskerier ved at give dem lov til at sætte det blå
MSC-logo på det færdige produkt.
MSC bygger på tre kriterier.
- Fiskeriet skal udføres på en måde, der ikke fører til overfiskeri og
nedfiskning.
- Fiskeriet skal udføres på en måde, der bevarer havets økosystem.
- Fiskeriet er underlagt et effektivt forvaltningssystem, der
respekterer lokale, regionale og internationale love. |
|
|
|
FiskerForum - 10. februar 2010 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|