Besøg vores mobil side
 .

2 x F ved 3 x J

Udgivet af FiskerForum den 01-09-2016 · info@fiskerforum.dk

Og nej det er ikke en matematisk ligning, men derimod et udtryk for at den vestjyske smedvirksomhed Thyborøn Skibs & Motor i daglig tale 3 x J, med 2 x forlængelser, nærmest forlænger skibe på samlebånd.

Sidst med to muslingebåde, der ankom i midten af juli og nu her efter endt stabilitetsprøve og gennemsyn forventligt lægger fra kajen i Thyborøn allerede i starten af næste uge.



Det er da også en synlig tilfreds direktør Tage Hansen, der til FiskerForum fortæller, at begge fartøjer er blevet forlænget med hver 4 meter og samtidig har fået foretaget forskelligt vedligeholdelses-arbejde ombord. »Det hele er klappet tilfredstillende og vi forventer de forskellige målinger med stabilitetsprøve m.m. vil være afsluttet med et godkendt stempel allerede i denne uge, hvorefter bådene L491 Berit fra Jegindø og L 500 Jens Sund ligeledes fra Jegindø, igen kan komme på fiskeri.«



Skipper Bo Husted Kjeldgaard med L 491 Berit, har overfor FiskerForum, udtrykt stor tilfredshed med hele forløbet og forlængelsen ved 3 x J, som allerede sidste år blev bestemt og besluttet, og som nu forlænget, sandblæst og nymalet ligger til kaj ved Thyborøn Skibs & Motor. Nu venter kun en prøvesejlads fredag over middag og de efterfølgende fiskeprøver, som er de afsluttende prøver inden skibet, med nye papirer og »damp på kedlerne« igen stævner ud på fiskeri.



Kilde: Thyborøn Skibs & Motor


FiskerForum.dk


2 x F ved 3 x J - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia