Besøg vores mobil side
 .

Ansøgningsfrist om skibstid ved DCH for 2015

Udgivet af FiskerForum den 20-12-2013 · info@fiskerforum.dk

Der er deadline for ansøgning om skibstid/forskningsskib, ved Dansk Center for Havforskning, for kalenderåret 2015 den 1. marts 2014.

Bevillingsrammen forventes at være på minimum 2,3 millioner kroner for 2015 og DCH opfordrer samtidig til at der søges ’ud over rammen’ – dvs at der fremsendes ansøgninger hvor togtbudgettet er større end det forventede rådighedsbeløb.


Om skibsmuligheder i Danmark
DCH vil arbejde på at kortlægge og koordinere udnyttelsen af fartøjer på tværs af ministerier og institutter. Dette vil primært være større fartøjer (>20 meter).
Blandt andet råder Forsvaret over en række skibe, som sandsynligvis kan benyttes af forskere.


DCH har også en række andre skibe (under 20 m) som på sigt vil være interessante at formalisere et samarbejde med.


Ligeledes får Aarhus Universitet nyt skib, som det blev annonceret i januar 2010, at Aarhus Universitet er bevilliget 30 milioner til at bygge et nyt forskningsskib. Dansk Center for Havforskning følger processen og holder løbende interesserede orienteret via email om mulighederne.


Dansk Center for Havforskning er startet pr. 1. januar 2010 og har som sit overordnede formål at stimulere og styrke den danske havforskning ved at forbedre forskernes adgang til at benytte havforskningsskibe.


Kilde: DCH
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia