Besøg vores mobil side
 .

Behersket optimisme blandt tobisfiskerne

Udgivet af FiskerForum den 28-02-2013 · info@fiskerforum.dk

Trods nyheden fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), om en anbefaling med at hæve kvoten på den vigtige industrifisk tobis, når hænderne ikke helt ind i himlen for fiskerne.

Det er en yderst behersket industrifisker Conrad Hvid fra Thyborøn der modtog nyheden, om at kvoten på tobis nu bliver hævet fra 23.000 tons der var tildelingen i katastrofeåret 2012 til de 322.000 tons, som nu ser ud til at blive tildelt i 2013.

”Det vil give os en tobiskvote på små 250.000 tons i alt, mod vores forventninger om en TAC / Kvote der nærmere lå de 400.000 tons, men nu skal vi først have det hele kørt igennem EU, inden vi i det hele taget kan tage del i glæderne. Vi husker kun alt for godt en meget langstrakt og langsommelig sagsbehandling med hensyn til sperlingkvoten, sidste år.”

Som i forlængelse af vores samtale, kommer vores Fødevareminister Mette Gjerskov med en udtalelse i dag, at det efter hendes vurdering er positivt, at biologerne nu vurderer at tobiskvoten kan forhøjes og samtidig med at vi kan bevarer et bæredygtigt fiskeri. ” Jeg er meget optaget af, at vi får en hurtig beslutning om årets kvote igennem i EU, så fiskerne kan komme ud at fiske. Jeg har derfor på et møde i tirsdags gjort det helt klart for både EU-formandskab og Kommissionen, at vi skal sætte alt ind på at få tobisfiskeriet i gang fra 1. april,” siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Nedenfor er ICES anbefaling vedhæftet.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/