Besøg vores mobil side
 .

Bilag 6-meddelelse fra NaturErhvervstyrelsen:

Udgivet af FiskerForum den 29-05-2012 · info@fiskerforum.dk

Midlertidig lukning af område i Skagerrak og Nordsøen

Midlertidig lukning af område i Skagerrak og Nordsøen.

I perioden fra og med lørdag den 26. maj 2012 til og med fredag den 15. juni 2012 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak og Nordsøen der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende 5 punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:

1. 57°25,0 N, 008°00,0 Ø
2. 57°30,0 N, 008°00,0 Ø
3. 57°32,0 N, 008°07,0 Ø
4. 57°32,0 N, 008°13,0 Ø
5. 57°25,0 N, 008°13,0 Ø

Uanset forbuddet er det tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:

- flydetrawl ved fiskeri af pelagiske arter
- snurpenot
- garn med en maskestørrelse på 120 mm og derover
- drivgarn
- tejner

Baggrunden for lukningen er, at det er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010, senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 783/2011 af 5. august 2011, om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak.

Kilde: NaturErhvervstyrelsen Fiskeriafd.
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/