Besøg vores mobil side
 .

Bjærgning af kutter i Thyborøn Havn

Udgivet af FiskerForum den 09-01-2014 · info@fiskerforum.dk

Nytårsaftensdag sank den tidligere norsk indregistreret glasfiberbåd, ”Skarp” af endnu ukendte årsager i Thyborøn Havn.

Torsdag formiddag så garnbåden så igen dagens lys, da mandskab fra Redningsringen i Lemvig samt dykker teamet fra Storm Marine, i fællesskab fik bjærget båden op på land i Thyborøn, så taksatoren kan komme til at bedømme skades omfang og måske finde en forklaring på hvorfor glasfiberbåden sank.


En bjærgningsopgave som dykkerteamet fra Storm Marine Aps, professionelt og kyndigt gik til sagen på, med dykkerassistent Martin Bjerg og erhvervsdykker Jens Christensen, der i samarbejde med folkene fra Rednings-Ringen A/S i Lemvig, fik klaret hævningen inden klokken havde slået tolv på uret.


Erhvervsdykker og ejer af Storm Marine Jens Christensen, der på havnen i Thyborøn, var ved at rigge af og pakke sammen efter opgaven, da FiskerForum talte med ham, fortalte han ”at bjærgningen var kørt helt efter bogen.” Og han supplerede med, at på grund af det noget varmere og mildere vintervejr der stryger over Danmark for tiden, kun havde været nødvendigt at iføre sig tørdragten, for at løse opgaven med anbringelse og fastgørelse af båndstropper samt rundsling, for at sikre et forsvarligt løft ud af vandet.


Bjærgningen blev fulgt af flere på kajen, der ligesom andre på havnen, undrende havde kigget på ”Skarps” antenne, der i den sidste uges tid, kun lige akkurat, har kunne anes over vandspejlet.


Efter bjærgningen ved aktionshallen, blev fartøjet kørt over til smeden, hvor den nu kun venter på at taksatoren kommer forbi og giver sin dom.


FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia