Besøg vores mobil side
 .

Brislingefiskeri med avance.

Udgivet af FiskerForum den 24-09-2010 · info@fiskerforum.dk

RI 93 ”Avance” er fredag eftermiddag på vej mod hjemhavnen Hvide Sande og skipperen sigter efter at løbe ind i forbindelse med højvande. Skibet medbringer en fangst på 130 tons brisling, fisket på 2 dages fiskeri.

Skibet afsejlede søndag, men de første dage bød udelukkende på kraftig blæst, så på turen blev det kun til 2 reelle arbejdsdage.

Besætningen håber brislingefiskeriet holder ved de kommende 6-8 uger. Skibet råder over en restkvote på ca. 1.800 tons – som man selvsagt gerne vil fange, især fordi afregningspriserne for brisling i efteråret 2010, ligger på et forholdsvis højt niveau.

Efter brisling sæsonen rigger besætningen om, og arbejdsopgaverne er herefter fladfiskeri i Skagerrak. På den seneste tur har der været 3 mand ombord, mens 2 andre har haft frirejse.

Kilde: FiskerForum.com/EK

Se mere om fartøjet her

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/