Besøg vores mobil side
 .

Britisk leverandør af fisk og foder til zoologiske haver er nu MSC certificeret

Udgivet af FiskerForum den 02-08-2013 · info@fiskerforum.dk

Marine Nutrition, den største leverandør af dyrefoder til britiske zoologiske haver, har modtaget Marine Stewardship Council (MSC) certificering for at levere certificerede bæredygtige fisk og skaldyr til alle sine kunder.

Virksomheden leverer de MSC certificerede friske Nordsøsild til to tredjedele af de britiske akvarier, som tæller 24 ud af de 36 offentlige akvarier der er i Storbritannien samt flere verdenskendte zoologiske haver og dyreparker, herunder The Deep, Bristol Zoo og Chester Zoo.

MSC britiske Foodservice Manager Ruth Westcott, udtrykte tilfredshed med meddelelsen: "Det er en rigtig god nyhed, at Marine Nutrition nu har certificeret deres Nordsø-sild. Dette åbner dørene for mange af Storbritanniens største zoologiske haver og akvarier, muligheden at give deres dyr bæredygtigt foder, noget vi gerne vil se meget mere af."

Marine Nutritions direktør Paul Bird forklarer beslutningen om at tilføje MSC certificeringen: "Det var en naturlig beslutning for os at gå med på MSC certificeringen, da vi altid køber produkter fra veldrevet og bæredygtigt fiskeri. Vi sigter mod at sælge 50 tons MSC-certificerede produkter inden udgangen af 2016.”

Trods en produktion på kun to og et halvt år, har virksomheden allerede opbygget et stort kundegrundlag, og leverer til flere anerkendte zoologiske haver og akvarier i Europa, herunder Københavns Zoo og Ozeaneum i Stralsund i Tyskland og virksomheden søger at ekspandere yderligere indenfor denne sektor.

Kilde: MSC
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/