Besøg vores mobil side
 .

Danmarks førerrolle i fiskemel og fiskeolie

Udgivet af FiskerForum den 21-09-2015 · info@fiskerforum.dk

Med fokus på bioøkonomi og en optimal og bæredygtig udnyttelse af de globale ressourcer har fiskemelsindustrien meget at byde på, fastslår MID’s direktør, Anne Mette Bæk Jespersen

Danmarks position som en af verdens førende producenter af fiskemel og fiskeolie styrkes løbende. Det sker politisk og gennem øget oplysning såvel herhjemme som internationalt i erkendelse af, at alt for få kender dets betydning for mennesker og dyr.



Seneste initiativ er en artikel FISHMEL AND FISH OIL FOR THE FUTURE i den nyeste udgave af tidsskriftet ”More with Less”, udgivet af ”State of Green”, der er et offentligt privat partnerskab med flere ministerier og organisationer, blandt dem Udenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Klimaog Energiministeriet, Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer.



Her skriver direktør i ”Marine Ingredients Denmark”, Anne Mette Bæk Jespersen om de produkter til gavn for verdenssamfundet, som danske fiskemelsfabrikker er ansvarlig for med eksport til flere end 60 nationer.



Den bæredygtige profil


Med fokus på bioøkonomi, der står højt på EU’s dagsorden for bl.a. fra politisk hold at sikre en optimal og bæredygtig udnyttelse af de globale ressourcer, har fiskemelsindustrien meget at byde på, fastslår Anne Mette Bæk Jespersen. Hun sætter fokus på, at fiskemel og fiskeolie fremstilles dels af direkte landinger, som kun i meget begrænset omfang kan anvendes til konsum. Hun peger desuden på, at der i produktionen anvendes en betydelig mængde afskær fra forarbejdning af konsumfisk. Derved, understreger hun, bringer denne industri værdifulde og højt efterspurgte fiskeproteiner og – olie ind i den humane fødekæde, ikke mindst gennem produktion af fiskefoder, som anvendes til at producere laks, som er stærkt efterspurgte af forbrugerne. Hun peger derudover på, at aquakulturen er en af de hurtigst voksende sektorer indenfor verdens fødevareproduktion i dag.



International målgruppe


Tidsskriftet er målrettet en række europæiske konferencer om bioøkonomi og præsenteres for centrale aktører på klima-, energi-, fødevare- og miljøområdet, især indenfor europæiske landbrugs- og miljøorganisationer og medlemmer af Europa Parlamentet samt mange flere. Der er tale om aktører på området og politikere, der generelt ikke kender til den danske position på området, da vi repræsenterer i størrelsesorden 90 pct. indenfor EU af denne produktion.



Kilde: FF Skagen
FiskerForum.com


Danmarks førerrolle i fiskemel og fiskeolie - Del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/