Besøg vores mobil side
 .

Dansk Værft sikre beskæftigelsen med fyldt ordrebog med fem norske fartøjer

Udgivet af FiskerForum den 31-05-2013 · info@fiskerforum.dk

Vestværftet i Hvide Sande har i den senere tid fået fem nye fiskefartøjer i ordrebogen, og alle ordre er afgivet af norske redere.

En svækket dansk krone i forhold til den norske samt Vestværftet uovertrufne kvalitet har sammenholdt med flere leveringer til norske redere, virkeligt fået sat gang i ordrebølgen.

Da den kombinerede not og garnbåd Brattskjær kastede fortøjningerne fra Vestværftet i starten af februar, lå den 22,5 meter lange og 6,3 meter bredde bomtrawler Hendrik Sr. allerede ved kajen. Den var netop ankommet fra Remontowa SA Værftet i Polen, som tidligere har leveret skrog til Vestværftet.

Hendrik Sr fra Urk er således det sidste fartøj i ordrebogen, før rækken af nybygninger fremover vil være til norske rederier. Til december skal snurperen og snurrevodsbåden Einar Erlend leveres, et fartøj der som Brattskær er tegnet af Solstrand Trading AS i Tomrefjord.

Året efter i maj, skal en 15 meter lang rejetrawler ligeledes leveres til en norsk reder og allerede måneden efter i juni og august, leveres yderligere to rejetrawlere til norske redere, alle trawlere tegnet af Vestværftet selv.

I Marts 2015 skal der leveres en 34 meter lang kombinerede snurper og snurrevodsfartøj Ballstadøy, sjovt nok også til en norsk reder.

Ikke tidligere har norske redere, som i tilfældet her, stået i kø ved værftet. I 2008 leverede værftet en kombineret trawl og garnbåd Athena på 27,49 meter til Jarle og Arne Bårdsen på Karmøy. Samme år blev der leveret en 27,49 meter lang garnbåd Nesejenta til Kjetil og August Fjeldskår i Lindesnes. I Efteråret 2011 fik rederne en ny Nesejente på 32,4 meter fra Vestfærftet og rederne har været rigtig godt tilfredse med fartøjet, som de udtalte til det norske Kystmagasinet, udløste dette endnu en ordre og byggekontrakt på en nybygning ved værftet.

I de senere år er værftet begyndt at bygge større og større fartøjer, således fartøjerne i dag ligger på en lastekapacitet på rundt 400 m3. Vestvæftet står også selv for udregnings- og tegningsarbejde for de fleste nybygninger, der både funktionelt og praktisk samt design mæssigt, har det kendte Kristensen snit over sig. På udviklingssiden er det også blevet til en nyhed, hvor værftet med en mindre modifikation af bulben, har svejst en vinge på hver side, der giver reduceret brændstofforbrug samt en mere stabil gang i søen.

Vestværftet i Hvide Sande er således gået et gear op og det bliver spændende at følge om strategien med at gå ind i market omkring bygning af fartøjer fra 30 meter og opefter, vil fortsætte og øge ordretilgangen, som tilfældet er i øjeblikket.

Kilde: Kystmagasinet.no
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia