Besøg vores mobil side
 .

Dansk bomtrawler har succes med ”Sumwing”

Udgivet af FiskerForum den 03-03-2014 · info@fiskerforum.dk

Hollandske bomtrawlere har nu i flere år fisket med den energibesparende flyvervinge, der under slæbet, nærmest svæver henover bunden og som derved sparer væsentligt på brændstofudgifterne.

Skipper på St. Anthony L 510 Erik Kloster, har siden august måned sidste år, afprøvet den hollandske opfindelse til bomtrawlerne, en Sumwing, der erstatter den traditionelle måde at bomtrawle på. Her undgås kontakt med bunden, hvorved der spares betydelige brændstofkroner. Helt nøjagtigt ca. 1100 liter diesel pr. døgn eller som skipper på Thyborøn trawleren Erik Kloster siger til FiskerForum, ” siden august har vi sparet hvad der svarer til små 100.000 liter, ved denne omlægning.”


Aerodynamisk vingebom
Skipper på Thyborøn trawleren fortæller videre, at der er investeret i et ekstra sæt brugte SumWing flyvebomme, til små 28.000 Euro, for at imødegå uheld, så man hurtigt kan skifte en mistet flyverbom under fiskeri.


Bommen er udviklet af den hollandske ingeniør Harmen Klein Woolthuis, sammen med en hollandsk skipper på TX-36, Jaap van der Vis. De fik i sin tid støtte til at udvikle ideen, der både havde fokus på det bæredygtige fiskeri samt den brændstofbesparende effekt, ved at skifte fra de traditionelle slæbesko, der blev trukket gennem bunden, til en aerodynamisk flyvervinge, der nærmest fløj over bunden i stedet for, uden bundkontakt overhovedet.


Bidrager positivt
Fordelen ved den aerodynamiske vingebom, er at modstanden bliver kraftig reduceret på grund af den hydrodynamiske form, samt den langt mindre vægt og i fjernelsen af slæbeskoene. Noget der alt i alt har bidraget positivt til et bedre fiskeresultat. Fremføringen under vand er stabil og den normale slidtage, som man oplever ved traditionel bomtrawling, er nærmest lig nul her.


St. Anthony har siden nytår, haft en godt fiskeri af både pighvar, rød- og gråtunger, hvor priserne har været ok. I øjeblikket slæber de efter rødspætter indtil næste uge, hvor skibet skal ind og have monteret endnu en ny kran fra AL Lift, til at klare opgaverne på dæk. Den sidste kran blev sat i lasten, hvor de tunge løft nu er afskaffet med investeringen, hvilket har forbedret besætningens arbejdsmiljø betydeligt. St. Anthony har plads til 7 – 800 kasser og op i 12 – 13 kassers højde.


Fartøjet var igennem en overhaling sidste år, hvor der blev installeret to nye ismaskiner. Henholdsvis en 4 tons og en 2.4 tons ismaskine, således den moderne fiskefabrik om bord, både funktionelt og rationelt, har et procesflow der er helt tidssvarende og fuldt på højde med et tilsvarende produktionsanlæg på land.



Brændstofbesparelse på 1100 liter diesel pr. døgn



Skipper ser sammen med den 6 mands store besætning, roligt på fremtiden og mens den 42 meter lange bomtrawler, skyder fart ud gennem Thyborøn kanal, håber de, som alle andre danske fiskere på, at Norges forhandlingerne i næste uge vil blive afsluttet tilfredsstillende, så fiskeriet kan blive åbnet i norske zone. Og det er ikke fordi skipper, syntes det er særligt sjovt at komme op til det norske område, for som Erik Kloster siger med et smil til FiskerForum, ”der er reglerne da endnu mere tåbelige og uforståelige.”


FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/