Besøg vores mobil side
 .

Dansk og norsk frustration over de afbrudte fiskeriforhandlinger

Udgivet af FiskerForum den 15-02-2014 · info@fiskerforum.dk

Efter små fire dages intense fiskeriforhandlinger, om adgangen til de fælles fiskeområder i Nordsøen og Skagerrak, mellem Norge og EU, måtte parterne i aftes endnu engang gå hver til sit uden aftale.

Den norske fiskeriminister Elisabeth Aspaker, var heller ikke sen med en kommentar på den norske Regerings website, ”Jeg beklager at Norge og EU heller ikke i denne omgang har fået en aftale på plads. Vi er allerede på overtid, og en aftale kunne have været på plads længe før årsskiftet, hvis ikke EU havde udsat møderækken og forlænget samt ændret forhandlingsprocessen."


Tydeligvis en skuffet norsk fiskeriminister og i kommentarene fra Danmarks Fiskeriforening, bekræfter formanden Svend-Erik Andersen også en tydelig dansk frustration og ærgerelse over, at forhandlingerne heller ikke i denne omgang kom ud med et resultat, så danske fiskere igen kan fiske i norsk område.


Danmarks Fødevareminister Dan Jørgensen måtte i sidste uge, vende tomhændet hjem fra et møde med den norske Fiskeriminister Elisabeth Aspaker. Selv om begge ministre fuldt ud havde forståelse for fiskernes og industriens problemer, valgte den norske minister, på det tidspunkt, at vente på resultatet af fiskeriforhandlinger med EU. Disse forhandlinger blev afbrudt i går fredag.


Selv et forslag i sidste uge fra Dan Jørgensen om en midlertidig åbning for fiskeriet i Norske zone, som ellers både Norge og Danmark sidste år kunne blive enige om, blev ikke tilsluttet.



Tydelig dansk frustration og ærgerelse over det katastofale brud i forhandlingerne



Taberne i et manglende forhandlingsresultat, er helt afgjort den nordjyske fiskerflåde og fiskeindustri, der nu i næsten halvanden måned har kørt på pumperne og som måske i en rum tid endnu, må se livsvigtig indtjening udeblive.


Der var efter de afbrudte forhandlinger i aftes, ikke aftalt nye forhandlingerne mellem EU og Norge om de fælles fiskebestande i Nordsøen og Skagerrak.


Kilde: Regjeringen.no og FiskeriTidende.dk
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia