Besøg vores mobil side
 .

Dansk trawlfirma leverer Warps line til svensk trawler.

Udgivet af FiskerForum den 22-03-2012 · info@fiskerforum.dk

Cosmos Trawls afdeling i Skagen har fået et gennembrud i salget af firmaets eget revolutionerende produkt DSM Dyneema® fibre.

Den helt nye Svenske trawler GG778Lövön fra Rönnäng har i disse dage travlt i Skagen Havn, med at rigge fartøjet op med Gloria Helix selv spredende trawl fra sidste år og den nye Wraps line. Der arbejdes hårdt på Lövön for at blive færdige og komme på test sejllads og fiskeri, således fartøjet i den kommende uge kan stævne mod Østersøen, hvor silden kun venter på at blive fanget.

De nye Warps liner forventer Cosmos Trawl sig meget af. Svenske fartøjer har de senere år benyttet Cosmos, specielt på Gloria Helix trawl, som er en teknologi med licens fra Hampidjan Group. Trawlet har vist sig meget effektivt på pelagiske trawlere i både Skandinavien og i Nordatlanten ved fiskeri af sild og makrel. Det er derfor spændende for Cosmos at se trawlet i sammenhæng med de både stærkere og meget lettere wraps liner på de svenske trawlere.

Wraps leveres til Lövön i 2 gange 900 meter Ø26mm og Cosmos argumentere i materialet med at linen er noget lettere at skyde og slæbe og at den lavere vægt giver en væsentlig brændstofbesparelse. Trawlet holder endvidere sin form i svingene og i tunge strømme, som derfor giver et roligt og klart billede på sonaren. Den lange levetid og den minimale vedligeholdelse gør at investeringen hurtigt tjenes hjem.

FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia