Besøg vores mobil side
 .

Danske åle-forskere drager til Sargassohavet

Udgivet af FiskerForum den 11-02-2014 · info@fiskerforum.dk

Forskere fra DTU Aqua drager her i foråret til Sargassohavet, et havområde i det vestlige Atlanterhav, hvor dybden er ned til imponerende 7 kilometer, men som nok mest er kendt som stedet hvor ålen gyder.

Det var den danske havforsker Johannes Schmidt, der i sensommeren 1913 løste den flere tusinde år gamle gåde, hvor er alle baby-ålene henne? Med et lånt skib var han sejlet ud på en større ekspedition til Sargassohavet, netop for at finde ud af hvor den europæiske ferskvandsål den gyder. Her i dette havområde, mere end 6000 kilometer fra Danmark, fandt han baby-ål helt ned til 1,7 centimeter, hvilket skrev ham ind i både den danske og den internationale havforskningshistorie.



Ålens 2.000 år gamle gåde blev løst af havforsker Johannes Schmidt



Her til marts gør forskere fra DTU, Johannes Schmidt kunststykket efter, hvor de med Sargassohavet som mål, vil prøve at finde ud af hvorfor ålen lige netop har valgt dette område til at gyde i.


Lederen af Sargassohav-ekspeditionen til marts, seniorforsker ved DTU Peter Munk fortæller, at formålet er helt præcist, at finde ud af hvor ålen gyder, og under hvilke vækstbetingelser det sker samt om klimaet har nogen indflydelse på hvorfor ålen er truet.


Du kan læse mere om ekspeditionen og om den danske havforsker Johannes Schmidt her.


Kilde: Videnskab.dk
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/