Besøg vores mobil side
 .

Danske sild forarbejdes i udlandet.

Udgivet af FiskerForum den 28-02-2011 · info@fiskerforum.dk

De danske kvoter af sild, er p.t. langt større end de få tilbageværende filetindustrier, kan nå at forarbejde.

Danske fartøjer har haft tradition for at lande mest muligt til danske fabrikker. Sporadisk og periodevis er der landet i omkringliggende lande, men lukningen af Pelagic Skagen A/S har skubbet til udviklingen, hvor danske fartøjer lander silden i udlandet.

Årsagen ligger i det faktum, at der ikke er overensstemmelse mellem skibenes og fabrikkernes kapacitet. Og når der ikke er ledig kapacitet i Danmark, må fiskerne nødvendigvis kikke ud over landet grænser for at finde afsætning for fangsterne.

Seneste eksempel er Esbjerg fartøjet E727 Jette Kristine, der de seneste 3 fangstrejser har landet sild, som forarbejdes i udlandet.

Først blev en del af skibets Skagerak kvote solgt til en svensk forarbejdningsvirksomhed og efterfølgende er skibet to gange sejlet fra Nordsøen via Kattegat og Østersøen til øen Rügen, for at levere fangsterne til forarbejdning på et topmoderne filetskæreri hos virksomheden EuroBaltic.

Baggrunden er, at de få tilbageværende nordjyske fabrikker, ikke har haft ledig kapacitet. ”Vi har forud for hver rejse spurgt de danske fabrikker, men der har ikke været plads til os”, forklarer Niels Arne Hounisen fra E727 ”Jette Kristine”. Han fortæller, at han indtil i år har landet alle fangster til danske fabrikker;” Men nu er vi altså tvunget til at prøve noget nyt, og så kan vi jo blot glæde os over, vi har fået en fin behandling hos de nye aftagere”.

”Jette Kristine” havde også tilbud på at lande Nordsø silden til aftagere i Skotland, men den tyske fabrik var højstbydende for små Nordsøsild.

Kilde: FiskerForum.com/EK

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia