Besøg vores mobil side
 .

De sidste store storme har ædt kraftigt af klitterne ved Hirtshals

Udgivet af FiskerForum den 14-12-2011 · info@fiskerforum.dk

Med vindstød af orkan styrke har vejret vist sig for sin mest ubarmhjertige side, ved at anrette store stormskader på klitterne ved Kjul Strand og Nørlev Strand.

Kystteknisk chef ved Kystdirektoratet Per Sørensen udtaler til Nordjyske, ”generelt ser det godt ud efter de 2 – 3 storme, vi lige har haft. Vi har været højt oppe i vindstødene, men der er ikke sådan, at der er forsvundet ekstremt meget sand. Havet har spist noget af fodringssandet, men der er stadig en god bredde, så det er vi egentligt godt tilfredse med ”.
Anderledes ser det ud ved Nørlev Strand og specielt Kjul Strand, hvor Kanal Hjørrings fotograf Palle W. Nielsen har taget billeder efter den sidste storm og sammenholdt det med billeder som fotograf Henning Hansen, Hirtshals har taget for blot nogle få måneder siden.

Disse billeder giver et lidt andet indtryk af hvor voldsomt de sidste storme har anrettet skader på klitterne.

På Hirtshals Havn erkender administrerende direktør Jens Kirketerp Jensen, at havnen kan være skyld i, at kysten ved Kjul Strand, forsvinder.

Han udtaler at, ”Det er sådan, at en enhver form for menneskelig aktivitet påvirker naturen, og derfor er der også en vis sammenhæng mellem havnens placering og det, der sker med kysten ude ved Kjul,” siger Jens Kirketerp Jensen og fortsætter med at hverken Hirtshals Havn eller Hjørring Kommune har ansvaret for kysten, det ansvar ligger ved Kystdirektoratet.

Da havnen i sin tid blev overdraget fra staten til Hirtshals Kommune, blev der lavet en aftale, og i den står der, at hvis der skal kystfodres, så er det statens forpligtigelse, slutter Jens Kirketerp Jensen.

Kilde: Nordjyske og Kanal Hjørring
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/